Udbudsreglerne og kravene til underleverandører til offentlige anlægsprojekter er ændret så meget, at vi ikke kommer til at se en gentagelse af sagen om brug af stål til opførelsen af Storebæltsbroen, hvor man i 1990'erne fik leveret 80.000 ton stål fra det italienske stålværk Ilva. Stålværkets forurening har i årtier været årsag til sygdom og død blandt lokalbefolkningen i byen Taranto.
Det slog transportminister Ole Birk Olesen (LA) torsdag fast på et samråd, som han var indkaldt til af Karsten Hønge, politisk ordfører for SF.
Ministeren åbnede på Hønges opfodring dog op for, at kontrollen med underleverandører i offentlige byggeprojekter kan øges med inspiration fra det internationale samarbejde om en Femern-tunnel, der har et udvidet kontrolarbejde omkring entreprenører og underleverandører.
Det skal dog også være rationelt, og Ole Birk Olesen vil derfor vende tilbage med et svar på, hvornår man kan øge kontrollen, som det sker med Femern-projektet.
- Men det er jo ikke, fordi vi ikke har nogen kontrol i dag. Der er gode systemer, men vi har så den undtagelse fra dengang, man etablerede Storebæltsbroen, hvor der var leverance fra en stålleverandør, der ikke levede op til, hvad vi mener, man skal i dag. Men det var også en anden tid, sagde han.
Små indrømmelser
I september afdækkede Avisen Danmark og TV 2/Fyn, hvordan det skandaleramte italienske stålværk, Ilva, leverede 80.000 ton stål til Storebæltsbroen. Stålværket har i årtier tilsidesat miljølovgivningen. Siden har det vist sig, at forureningen fra stålværket har været skyld i mindst 400 dødsfald og en lang række alvorlige sygdomme i lokalbefolkningen i den syditalienske by Taranto, hvor Ilva ligger klos op ad indbyggernes boliger.
Og det er kritisabelt, fastslog Ole Birk Olesen.
- Det er selvfølgelig ikke i orden, at man fik stålet produceret af en fabrik, som gjorde medarbejderne syge, og jeg er så forsikret, som man kan være på, at de regler vi har i dag vil forhindre, at den slags ting gentager sig, sagde Ole Birk Olesen efter samrådet.
Allerede da stålet til Storebæltsbroen blev produceret, var der advarsler om store miljøproblemer på Ilva og i Taranto. Men det blev tilsyneladende ikke opdaget af de danske myndigheder.
I kontrakten med den italienske entreprenør var der fra dansk side kun fokus på kvaliteten og leveringstiden. Det samme gælder de mange tilsynsbesøg på stålværket
Det havde fået SF's Karsten Hønge til at kalde Ole Birk Olesen i samråd for at få klarsyn over, hvad der i dag bliver gjort for at undgå en lignende skandale i de kommende store danske anlægsprojekter.
Karsten Hønge er klar til at stramme kravene for kommende underleverandører yderligere, og han var positivt stemt over for ministerens reaktion efter samrådet.
- Han valgte jo at åbne op for en mere robust, opsøgende og aktiv kontrolmodel med bedre mulighed for sanktioner. Jeg må jo hænge mig fast i de små indrømmelser, der kommer, så det var jeg da tilfreds med. Aftalen er nu at vi vender tilbage til at se på, hvilke kommende projekter der kunne have gavn af det, siger han.
Oplæg til forhandling
Hønge opfatter Ole Birk Olesens reaktion og det kommende skriftlige svar som et oplæg til forhandling, og han har tænkt sig, at kontrolindsatsen skal bredes ud til flere større offentlige projekter som letbaner, supersygehuse og lignende, der skal etableres og opføres i de kommende år.
- Vi vil nu trevle igennem, hvad vi kan gøre videre, og vi har allerede sendt spørgsmål til ham, så vi kan finde en mere omfattende og restriktiv model. Så er det spændende, hvordan vi inden for hele den offentlige sektor kan sikre os, at underleverandører producerer materialer under ordentlige forhold, siger Karsten Hønge.
Målet er, at også igangværende byggeprojekter som de nye supersygehuse og den odenseanske letbane kan nå at blive omfattet.
