På rastepladsen: - Jeg kigger da op, når jeg kører under broen

På rastepladsen Kildebjerg er folk dybt forargede over, at endnu en bil er blevet ramt og fik knust en del af frontruden.

Søndag middag holder der masser af bilister ind på Kildebjerg Rasteplads. Den ligger tæt på den motorvejsbro, hvor der angiveligt er blevet kastet noget ned fra lørdag eftermiddag. 

Her blev en bil ramt og fik knust en del af frontruden. Det var også her, at en tysk kvinde omkom, da en betonklods blev kastet ned på den bil, hun sad i.

Per Le Fevre Hansen tog det her billede efter bilen blev ramt.
Per Le Fevre Hansen tog det her billede efter bilen blev ramt.
Foto: Privatfoto: Per Le Fevre Hansen

- Det er da noget forfærdeligt noget. Det må de da til at holde op med, lyder det fra Kurt Petersen fra Haderslev. 

- Selvfølgelig er det idiotisk - og det skal bekæmpes. Det er der ikke to, der kan blive uenige om, fortæller en anden bilist. 

- Jeg synes, det er noget forbandet svineri, siger Leif Nielsen. 

Og så på TV 2/FYNs Facebook-side raser brugerne over det nye tilfælde. 

Palle Lysemose Hansen skriver:

Få noget overvågning op så vi kan knalde de idioter som gør sådan noget , de er jo hjernedøde

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En anden bruger skriver:

quote <em>Min 11 årige søn tør ik køre på motorvejen. så når vi ska til Nyborg hver anden fredag må vi køre omveje. </em>

Bruger på TV 2/FYNs Facebookside

Det ska stoppes nu... Håber snart han/ hun blive fanget .... Min 11 årige søn tør ik køre på motorvejen. så når vi ska til Nyborg hver anden fredag må vi køre omveje. Istedetfor det tager ca 30 min tager det længere tid fra Skt Klemens ... HALLO dig der gør sådan noget lort .. Tænker du overhoved hvor meget du ødelægger for familier når du gør dette... Stop det og meld dig til politiet

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bilisterne på rastepladsen Kildebjerg er også blevet mere opmærksomme, når de kører på motorvejen.

- Jeg kigger op en gang imellem, når jeg kører under de broer, siger Kurt Petersen. 

Men de lader ikke frygten bide på. 

- Man ligger der med 110 kilometer i timen og en gang imellem vender man lige blikket op, for det kunne jo være, at der stod nogen deroppe. Men nej - jeg er ikke bange, fortæller Kurt Petersen. 

Oversigt

    Oversigt