3F-bestyrelse væltet

Hele bestyrelsen for fagforbundet 3F Sydfyn trådte lørdag middag tilbage efter en dramatisk generalforsamling.

Et forslag fra et medlem endte lørdag middag med at koste hele bestyrelsen for 3F Sydfyn.

Forslaget gik ud på, at man kun skulle have en lønnet formand og ikke som i dag en lønnet næstformand også. 3F-formanden Tonni Hansen forsøgte ellers flere gange at få forsamlingen til at stemme imod, men det hjalp ikke. 75 ud af 146 stemte nemlig for forslaget.

Det fik bestyrelsen til at gå i tænkeboks, og efter en halv time meddelte formanden, at bestyrelsen betragtede afstemningen som et mistillidsvotum og derfor valgte at trække sig. Det skriver Fyns Amtsavis på deres hjemmeside lørdag.

Der skal nu indkaldes til en ny generalforsamling.

Oversigt

    Oversigt