Aktiv indbrudstyv anholdt i Svendborg

En meget aktiv ung indbrudstyv fremstilles onsdag i retten i Svendborg - sigtet for at have begået indbrud i byens villaer. Ved indbruddene blev der stjålet smykker og elektronik og udbyttet var stort.

Den unge indbrudstyv er blot 19 år, men allerede godt kendt af politiet for lignende sager. Han sigtes for at have begået seks indbrud i villaer i Svendborg. Ved nogle af indbruddene blev der stjålet værdier på op til 120.000.

Indbruddene er foregået i løbet af de sidste to måneder.

Oversigt

    Oversigt