Bil i brand: 46-årig mand anholdt efter bombetrussel

Fyns Politi har anholdt en 46-årig mand fra Svendborg, der truede med at sprænge sig selv og sin bil i luften.

Fyns Politi har siden torsdag morgen været til stede på Ryttervej i Svendborg i forbindelse med et mistænkeligt forhold med en bombetrussel. 

- Vi har afspærret området, og vi er massivt til stede, skriver Fyns Politi på Twitter kort før klokken ni.  

Opdatering torsdag aften: En 46-årig mand blev anholdt klokken 16.41 efter en større politiaktion. Manden havde ifølge politiet truet med at sprænge sig selv og sin bil i luften. Det vil blive vurderet, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør. 

Du kan følge situationen i Svendborg og få seneste nyt i livebloggen herunder.

Bombetrussel i Svendborg

liveblog

Bombetrussel mod parkeringsplads

Klokken 09.22 præciserer politiet, hvorfra bombetruslen er kommet. 

- Der er tale om en bombetrussel fremsat af en person på en større parkeringsplads i området, skriver politiet på Twitter.

- Der er dermed ikke tale om trusler mod den nærliggende erhvervsskole eller virksomheder i området, lyder det fra politiet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Togdrift aflyst i området

I samme forbindelse er togene mellem Svendborg og Stenstrup aflyst. Det oplyser Arriva, der driver Svendborgbanen. 

- Aflysningen skyldes afventning af politiet. Vi beklager de gener, dette kan medføre, oplyser Arriva på sin hjemmeside. 

Der er indsat togbusser på strækningen.

Ryttervej går parallelt med jernbanesporet vest for det centrale Svendborg. 

I 2019 modtog Odense Tekniske Skole en bombetrussel, der gjorde, at eleverne blev sendt hjem. Her blev dog ikke fundet nogen bombe. 



Oversigt

    Oversigt