Bonnesens fremtid afgøres onsdag

Onsdag aften afgøres det, om Venstres folketingsmedlem og kommunalordfører, Erlig Bonnesen, fortsat vil have opbakning fra sin kandidatbestyrelse i Svendborg-Langelands-kredsen.

Erling Bonnesen møder kritik fra sit eget bagland, fordi han stik imod de sydfynske interesser støtter regeringens lukning af akutberedskabet på Svendborg Sygehus.

Og onsdag aften beslutter hans kandidatbestyrelse, om de fortsat har tillid til Erling Bonnesen, der er opstillet og valgt i Svendborg-Langelandskredsen.
- Hvis de vil have mig ud, skal jeg smides ud, siger Erling Bonnesen til TV 2/FYN.

Han fortæller samtidig, at han er "oppe mod nogle stærke kræfter", som vil af med ham - og han betegner sagen som "en politisk krig i Venstre".

Det er især et lokalt byrådsmedlem for Venstre i Svendborg, der har rejst kritik af Erling Bonnesen, som har været i Folketinget siden 2004.

Oversigt

    Oversigt