En mindre brand opstod i et skur i Strandhuse i Svendborg kort efter middag onsdag. En ukrudtbrænder er synderen, og det sker desværre ofte lige for tiden, konkluderer Fyns Politi.
Ukrudtbrænderen er varm - brandende varm. Stiller man den op af noget tørt, så går der ild i det.
- Det er ikke den bedste kombination. Det behøver man ikke være brandmand for at regne ud, siger vagtchef hos Fyns Politi, Milan Holck Nielsen.
- Vi har generelt mange af de her anmeldelser for tiden, siger Milan Holck Nielsen.
Men kombinationen skete alligevel lidt over middag i Strandhuse i Svendborg. Branden var en mindre brand, men det kunne have været gået mere galt.
- Man skal huske at bruge sin sunde fornuft, når man sætter ukrudtbrænderen fra sig, siger Milan Holck Nielsen.