Byrådspolitikere i Svendborg vil have forhandling

23 af 29 politikere i Svendborg Byråd har skrevet under på et brev til KL og Danmarks Lærerforening, hvor de opfordrer til at genoptage forhandlingerne.

Flertallet af byrådspolitikere i Svendborg - 23 ud af 29 - har fået nok af konflikten mellem KL og lærerne.

Den er kørt fast, har varet for længe og rammer skolebørn og forældre, mener de.

- Det er utilfredsstillende for os kommunalpolitikere at se på, siger Arne Ebsen fra Tværsocialistisk Liste.

Politikerne anerkender, at lockouten er lovligt varslet og følger reglerne, og at de selv har overdraget deres bemyndigelse til forhandling af løn- og arbejdsforhold til KL, men de opfordrer parterne til at bryde det dødvande, de er havnet i.

- Begge parter er nødt til at bøje sig for at finde en løsning, siger Arne Ebsen til TV 2/FYN.

- Jo længere tid konflikten fortsætter, des værre bliver det for parterne at finde et godt udgangspunkt for en kommende skolereform, skriver politikerne i brevet.

- Vi er optaget af, at lærere og ledelse også fremover vil være i stand til konstruktivt og målrettet samarbejde, så der skabes de bedste forudsætninger for kommende generationers læring og uddannelse.

De har skrevet under

Curt Sørensen (A)

Hanne Klit (A)

Grete Schødts (A)

Bo Hansen (A)

Pia Dam (A)

Gert Rasmussen (A)

Bruno Hansen (F)

Mogens Stampe (F)

Bente Bondebjerg (F)

Jens Munk (O)

Henrik Nielsen (C)

Jeppe Ottosen (V)

Niels Høite Hansen (V)

Ulrik Sand Larsen (V)

Mette Kristensen (V)

Morten S. Pedersen (V)

Lise-Lotte Tilsted (V)

Lars Erik Hornemann (V)

Jesper Ullemose (V)

Birger Jensen (V)

Ulla Larsen (V)

Masoum Moradi (løsgænger)

Arne Ebsen (T)

Oversigt

    Oversigt