Caroline mister slottet

TV-baronessen Caroline Flemming har mistet ejerskabet af Valdemar Slot på Tåsinge. Niels Iuel-Brockdorff har købt sin datter ud.

Caroline Flemming skulle som 11. generation have videreført Valdemar Slot. Hun købte tidligere andele i slottet af sin far, men nu har hun mistet de fire femtedele af slottet, som hun ejede. Det skriver Ekstra Bladet.

For 52 millioner kroner har hendes 73-årige far købt hende ud af Valdemar Slot. Iuel-Brockdorff har stiftet en et selskab, der fremover skal stå for driftet, og her er tv-baronessen ikke med. Det er hendes eksmand Rory Flemming derimod.

Ingen af parterne ønsker at fortælle, hvad der er årsagen til at Caroline Flemming er blevet købt ud af slottet.

- Du får ikke en lyd ud af mig. Og det gør du sikkert heller ikke fra Niels, siger Carolines papmor, Molise, til Ekstra Bladet

Oversigt

    Oversigt