Chauffør mister kortet i tre år efter spritkørsel

En busschauffører fra Arriva mister sit kørekørt i tre år efter at han den 16 december 2006 kørte fra Rudkøbing til Svendborg med en promille på ca 1,7.

Den 53 årige buschauffør nåede at vække så meget opsigt med sin slingrende kørsel over Tåsinge at politiet blev alarmeret.

På rutebilstationen i Svendborg stod de derfor klar med en alkotest og en anholdelse, skriver Fyns Amtsavis.

Chaufføreren mistede jobbet på stedet og har nu også fået en bøde på knap 20.000 kroner.
 
Sagen betød at Arriva begyndte at lave uanmeldte spritkontroller blandt sine chauffører over hele landet.

Oversigt

    Oversigt