'Danske drenge der kan knalde': Peter flyver rundt med EM-hyldest

Peter Nordquist har de seneste uger fløjet rundt i sit fly med hyldester til det danske fodboldlandshold, der imponerer stort under EM-slutrunden.

Danmarks herrelandshold i fodbold har imponeret stort de seneste uger, og fået skabt en decideret fodboldfeber herhjemme. 

Overalt i bybilledet hænger dannebrog, landsholdstrøjer og alt muligt andet i rød-hvide farver, som en hyldest til det danske landshold. 

Men hyldesten af fodboldherrerne, der onsdag aften spiller EM-semifinale med England på Wembley, har bogstaveligt talt nået nye højder. 

For flere gange under EM-slutrunden er Peter Nordquist nemlig lettet fra flyvepladsen på Tåsinge og fløjet rundt i sit fly i hele landet med forskellige bannere svævende efter sig. 

- Det er sjovt. Jeg kan jo godt lide at flyve, og så tror jeg da, det fænger lidt, siger Peter Nordquist. 

Onsdag flyver han et par gange rundt over Svendborg med teksten 'Jeg tror på Hjulemanden' med reference til Danmarks landstræner Kasper Hjulmand. 

Peter Nordquist flyver flere ture med EM-bannere.
Peter Nordquist flyver flere ture med EM-bannere.
Foto: Starling Air

Han har tidligere fløjet med bannere med teksten 'Vinder EM - den er helt sikker' og 'Danske drenge der kan knalde'.

Og han kan godt mærke, at folk lægger mærke til hans flyvende hilsner.

- Jeg skal da love for, det giver respons rundt omkring, fortæller Peter Nordquist.

Når han skal i luften foregår på den måde, at han først letter uden banneret. Så flyver han lavt henover landingsbanen, hvor en snor med banneret er spændt fast. Den snor skal han fange med en krog, og så kan han flyve videre - nu med banner efter sig.

Du kan se, hvordan det foregår i videoen herunder. 

Sådan foregår det, når Peter Nordquist skal have et banner med på slæb.
Fotograf: Fotograf: Redigering:

Kan købe flyvende hyldest

Flyet, som Peter Nordquist flyver i, hedder Rosenstæren, og han har haft det siden 1992. Og siden 1994 har han fløjet med bannere. 

Nu er det så EM-tid, og udover de ture, han selv tager, får han også bestillinger fra andre, som gerne vil have ham til at flyve med et banner. 

Men det kræver en del arbejde og penge.

- Vi har haft mange henvendelser, men desværre koster det penge. Og det er der nogen, der ikke rigtig tror, det gør. 

Det koster 2.500 kroner at få bygget et banner. Der går en hel arbejdsdag for to personer på at lave det. Derudover koster det 3.200 kroner i timen at få banneret fløjet rundt.

Mange har måske allerede set Peter Nordquist på sociale medier, hvor billeder af ham og flyet er blevet delt - blandt andet den populære profil på Instagram Anders Hemmingsen

Her er snoren og krogen, som Peter Nordquist skal bruge til at fange banneret.
Her er snoren og krogen, som Peter Nordquist skal bruge til at fange banneret.
Foto: Lasse Beck Frost


Oversigt

    Oversigt