Debat: Er kronhjorten velkommen på Fyn?

Kronhjorten er smuk, god for naturen og et eftertragtet jagttrofæ. Men den kan gøre stor skade på skove og landbrug.

Kronhjorten er tilbage på Fyn. 

Efter en lille flok undslap fra avlere i 2017, nærmer bestanden sig nu de 100 dyr. Det er godt for naturen, men knap så godt for land- og skovbrug. Dyrene kan nemlig forrette stor skade på landmændenes afgrøder. 

Så hvad stiller vi op med kronhjorten på Fyn? Er den velkommen? 

Kom med til debat på Naturama den 9. februar. Her sætter vi fokus på konsekvenserne af kronhjortens tilbagekomst på Fyn. Både de postive og de negative. 

Preben Dahl fra TV2 Fyn har sammen med naturvejleder Emil Sanderhoff forsøgt på at få et glimt af kronhjorten. 

Der er begrænset antal billetter til debatten, så det er først til mølle. 

Book din gratis billet her.

Sted: Naturama, Dronningemaen 30, 5700 Svendborg

Tidspunkt: 9. februar klokken 19 - 20.15. 

Undervejs sendes der direkte i TV 2 Fyns nyhedsudsendelse klokken 19.30.