Det endelige punktum for seminarium udsat

Den endelige beslutning om at lukke Skårup seminarium skulle efter planen være taget på et bestyrelsesmøde onsdag aften. Beslutningen bliver udsat.

Region Syddanmark har sendt et brev til undervisningsminister Bertel Haarder. Bestyrelsen på Skårup seminarium venter på svar fra undervisningsministeren, inden de tager den endelige beslutning om at dreje nøglen om.

- Beslutningen er udskudt. Måske bliver den først taget til januar, fortæller Poul Erik Madsen, bestyrelsesformand ved University College Lillebælt. 

Det endelige punktum for Skårup seminarium skulle have været sat ved et bestyrelsesmøde i morgen, onsdag. Men på grund af Region Syddanmarks brev til undervisningsminister Bertel Haarderm bliver beslutningen ikke taget på mødet.

Udsat - ikke droppet

Beslutningen om at lukke Skårup seminarium bliver ikke lavet om, den bliver kun udsat. Det betyder også at budgetplanlægningen for det nye år er begyndt.

- Der er ikke noget der ændrer ved, at vi skal afskedige mere end tredive ansatte på University College Lillebælts læreruddannelser, siger Poul Erik Madsen, bestyrelsesformand ved University College Lillebælt.  

Region Syddamark kan tidligst behandle svaret fra Bertel Haarder på et møde den 21. december. Har undervisningsministeren ikke svaret inden, bliver svaret først behandlet i slutnigen af januar.

Oversigt

    Oversigt