Dødsgranit i svendborg?

Jesper Kiel, Enhedslisten, vil vide, om Svendborg Kommune har brugt "dødsgranit".

- Jeg frygter, at Svendborg på linje med Odense også har brugt granit fra Firmaet S.A. Granit.

- Hvis det er sket, må det sikres, at det ikke sker igen, fortæller Jesper Kiel.

Enhedslisten stemt ned

Enhedslisten foreslog i august en indkøbspolitik for Svendborg Kommune, som ville kræve leverandørerne til ansvar, hvis deres varer er brudt under uetiske forhold.

- Med den indkøbspolitik, vi har i dag, kan vi ikke sikre os ordentlige forhold for arbejderne i f.eks. Kina, siger Jesper Kiel.  

Jesper Kiel fortæller at Svendborg Kommune ikke selv kan føre tilsyn med de kinesiske stenbrud. Han mener, at organisationer som ILO (International Labour Organization), skal overvåge udsatte arbejdspladser i lande som Kina.

Jesper Kiel vil mandag bede kommunens Udvalg for Miljø og teknik om en redegørelse.

Oversigt

    Oversigt