Dreng lukket inde i bagageboks

I mere end en time sad en 16-årig dreng spærret inde i en bagageboks på Svendborg Station.

Kammerater lavede sjov

En 16-årig dreng fik sig en noget ubehagelig oplevelse, da han
onsdag blev spærret inde i en bagageboks på Svendborg Station.
- Han havde sat sig ind i boksen for at kunne tale i telefon i
fred. Mens han sad derinde, lukkede en af hans kammerater boksen
for sjov, siger vagtchefen ved Fyns Politi.
Men det sjove var hurtigt til at overse, for kammeraterne
kunne ikke få boksen op igen. I deres kvide ringede de til
politiet for at få ham ud.
- Han sad der i en times tid, før det lykkedes at få ham ud.
Pladsen var trang, og han havde fået krampe af at sidde der så
længe, så han blev for en sikkerheds skyld bragt til
undersøgelse på skadestuen, fortæller vagtchefen.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt