To fængslet for røveri

To mænd på 16 og 18 år blev tirsdag formiddag anholdt for et røveri natten til tirsdag i Svendborg. Her blev en 17-årig mand overfaldet på gaden natten til tirsdag. To mænd truede ham med en baseball-kølle til at udlevere ur, mobiltelefon og hævekort. Overfaldet skete klokken kvart i fire på Brogade.

Offeret har oplyst, at de to mænd var danske og bar lyst tøj. De stak af i en gammel grå bil, formentlig en Mercedes eller en BMW.

De to anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør tirsdag eftermiddag, hvor de blev varetægtsfængslet for fire uger. I følge politiet har de to en del anden kriminalitet på samvittigheden.

Oversigt

    Oversigt