Færre murerlærlinge i Svendborg

Selvom byggeriet boomer, så mangler der i stor stil unge, som gider læse til murer. På Svendborg Erhvervsskole er der sket en nedgang på 30 procent i antallet af lærlinge.

- De unge kan have en tendens til at tænke meget snævert, når de vælger uddannelse. Det betyder, at vi har en stor søgning til fx tømreruddannelsen, mens stolene står tomme på mureruddannelsen. Det er ærgerligt, siger Paul Jepsen Andersen fra Svendborg Erhvervsskole. 

Svendborg Erhvervsskole opfordrer derfor de unge til at være fleksible med hensyn til valg af uddannelse. Det oplyser Svendborg Erhvervsskole i en pressemeddelelse.

Oversigt

    Oversigt