Flere dages ventetid på skadestuen i Svendborg

Under en anholdelse i weekenden brækkede politiassistent Steen Caspersen sin lillefinger. Skadestuen i Svendborg henviste ham til akut operation mandag på fastende hjerte.

Mandag viste sig dog at blive en meget lang dag for politibetjenten. Efter 7 timers ventetid blev han sendt hjem igen. Han fik besked om at møde igen tirsdag, men her gentog historien sig, og først onsdag havde lægerne tid til at reparere på den brækkede finger. 

Sygehus Fyn Svendborg forklarer den aktuelle spidsbelastning med kombinationen feriebemanding og mange feriegæster. Samtidig har Ortopædkirurgisk afdeling i Odense så stort travlt, at den sender akutpatienter til Svendborg.

Oversigt

    Oversigt