Flere tog aflyst på Svendborgbanen

På strækningen mellem Svendborg og Ringe bliver der tirsdag eftermiddag og aften indsat togbusser i stedet for tog. 

DSB kører med færre tog mellem Svendborg og Odense. Det oplyser selskabet.

Mellem Svendborg og Ringe vil der blive indsat togbusser på strækningen tirsdag mellem klokken 14 og 19. Togbusserne kører direkte mellem Svendborg og Ringe og stopper altså ikke på stationerne mellem de to byer.

I Svendborg holder togbussen på busholdepladsen i forlængelse af stationen. Togbusserne fra Svendborg til Ringe kører klokken 14.32, 15.32, 16.32, 17.32 og 18.32.

Forsinkelse på rejsen

I Ringe holder togbussen på busholdepladsen modsat stationen. Togbusserne fra Ringe til Svendborg kører klokken 14.05, 15.05, 16.05, 17.05 og 18.05.

Turen med togbus tager 25 minutter, oplyser DSB.

Du kan holde dig opdateret om rejsetiderne på Rejseplanen. Hvis du bliver mere end 30 minutter forsinket på rejsen, kan du benytte DSB’s rejsetidsgaranti.

 

Oversigt

    Oversigt