Fnuggi er død

Den berømte kat Fnuggi er død. Fnuggi blev sidste år berømt for sine fem døgn i en trætop.

Den kendte kat kommer dog ikke til at bestige trætoppe igen. Et skæbnesvangert møde med en bil tog det sidste af Fnuggis ni liv. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Fnuggi blev kendt over hele Fyn i januar sidste år, fordi katten var kravlet op i et træ og ikke kunne komme ned igen.

I fem døgn sad fnuggi forblæst, våd og udsultet i toppen af træet, indtil kræfterne til sidst slap op og den væltede ned. Fnuggi overlevede styrtet, men fik kun et år ekstra at leve i.

Dramaet kunne TV 2/FYN's seere følge på tæt hold.

Oversigt

    Oversigt