GOG havde en overraskelse med til sine fans før lørdagens topbrag mod Aalborg i herreligaen.
I hallen dukkede den 19-årige færing Óli Mittún op. Han er et af Europas største håndboldtalenter, skriver TV 2 Sport.
Han kunne fortælle, at han skifter til GOG til sommer.
- Det her er en af de største signings i dansk håndbold i nyere tid, siger GOG-direktør Kasper Jørgensen til TV 2 Sport.
Den færøske bagspiller kommer til GOG fra svenske Sävehof.