Grønne arealer, erhverv eller kultur: Svendborg Havn skaber splid blandt partierne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Spørger man politikerne, hvad der kommer til at fylde debatterne i Svendborg Kommune frem mod valget, går der især tre ting igen. Miljø, normeringer og havneområdet.
Kommunalvalget venter lige rundt om hjørnet, og i Svendborg lader politikerne til at være ret enige om, hvad der skal debatteres frem imod valget.
Havneområdet i Svendborg er under udvikling, og her er der delte meninger om, hvad der skal være på havnen. Der har både været snak om både parkeringspladser, nyt teater og uddannelser.
- Havnen skal være en god blanding af det hele. Vi skal ikke skræmme nogen væk, siger Camilla Silfverberg fra Liberal Alliance.
Fakta om Svendborg Kommune
Indbyggertal: 58.588 pr. 1. januar 2021
Befolkningsudvikling fra 2020 til 2021: 292
Borgmester: Bo Hansen (A). Genopstiller.
Pladser i byrådet: 29
Socialdemokratiet: 11
Venstre: 7
Det konservative folkeparti: 3
Enhedslisten: 3
Radikale Venstre: 2
Dansk Folkeparti: 1
Socialistisk folkeparti: 1
Løsgængere: 1
For selvom der er delte meninger om, hvad der skal ligge på havnen, så er det vigtigt, at alle kan være der.
- Havnen skal både rumme uddannelser og kultur, der er offentlig tilgængelig, og vi skal samtidig bevare det gamle og det maritime, siger Dennis Ørsted Petersen, der stiller op for Socialistisk Folkeparti.
På Svendborg havn er det nye maritime uddannelsescenter SIMAC allerede ved at blive opført, og et flertal i Svendborg Byråd besluttede tilbage i september at imødekomme UCL's ønske om at bygge et nyt uddannelsescenter på en særlig attraktiv beliggenhed.
Men ikke alle er lige begejstret for idéen om uddannelser på havnen.
- Et campus forhindrer, at der kan komme vækst og udvikling på maritime virksomheder i området, siger H.C. Wulff, der er spidskandidat for Sydfynslisten i Svendborg.
Borgerservice på hjul i fynsk kommune:
- Det er faktisk næsten ligesom at stå i baghaven
Fredag indviede Svendborg Kommune en ny borgerservice-bus, der skal betjene yderområderne. Det har potentiale, mener både borgere, politikere og ekspert.
PC, fingeraftrykscanning og kamera. Det er bare nogle af de ting, Svendborg Kommunes nye mobile borgerservice er blevet udstyret med.
Fredag formiddag blev bussen endelig inviet ved den lokale hal på Thurø. Bussen skal køre rundt i kommunens yderområder og kan næsten alt det, som den almindelige borgerservice kan.
I bussen kan borgerne nemlig få hjælp til at forny pas og kørekort, få fritagelse fra digital post, søge om helbredstillæg, indlevere ansøgninger og meget mere.
Og den nye form for service møder begejstring blandt de lokale borgere.
- Det er jo det rene luksus. Det er faktisk næsten ligesom at stå i baghaven. Det er service må jeg sige, siger Axel Jakobsen fra Thurø.
- Jeg synes, det er ret fedt, og jeg tror, det giver noget for alle de andre, som også bor her. Du skal ikke tage hele vejen ind til Svendborg, fortæller Sophia Storm fra Thurø.
Service til både land og by
Dorthe Ullemose (DF), der er byrådsmedlem i Svendborg Kommune, kom med forslaget til den nye bus sidste år. Hun ville med forslaget være med til at skabe mere balance mellem kommunens ydelser.
- Som politikere snakker vi tit om, at tingene skal være ligeligt fordelt mellem land og by, og at vi skal passe på med ikke at gøre yderområderne til spøgelsesområder. Nu har vi et klokkeklart eksempel på, hvordan service fra byen kan komme ud til yderområderne. Så jeg håber, det bliver en kæmpe succes, fortæller byrådsmedlemmet.
Da bussen kunne gøres grøn med el var der flertal for den i byrådet. El-bussen har kostet 800.000 kroner inklusiv udstyr og ca 60.000 kroner årligt at drive - plus 20 ekstra tilførte medarbejdertimer om ugen. Og det er godt givet ud, mener Dorthe Ullemose.
- Det er meget få øre, vi bruger for, at borgerne skal få den her betjening. Det synes jeg er en god investering, siger hun.
Ingen faste mål
Der er ikke lavet undersøgelser for behovet for den mobile borgerservice i Svendborg Kommune, og der ikke sat tal på, hvor mange ekspeditioner, man håber at få.
Alligevel tænker Pia Dam, der er formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget, at bussen kan være med til at lette trykket hos Borgerservice i Svendborg by.
- Vi har ikke snakket om, at der skal være et hvis antal borgere, der skal besøge bussen. Men jeg håber, at lokalområderne, tager godt i mod den, siger hun.
Svendborg er sammen med Assens de eneste kommuner, der i dag har en mobil borgereservice. Nyborg Kommune har tidligere haft en mobil borgerservice fra 2016 til 2017. Kommunen droppede dog tjenesten, da der var få, der benyttede den
En bus med fælleskab
Ifølge Pia Heike Johansen, der er lektor for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, så har den mobil borgerservice dog potentiale.
En mobil borgerservice kan nemlig både gøre det lettere for borgerne at få adgang til tilbuddene og være med til at styrke fælleskabet i lokalsamfundene, fortæller hun.
- Hvis det en rene sparefunktion, hvor man holder kort tid og kører videre til den næste landsby, så tror jeg ikke der er mange, der vil sidde og vente på bussen, siger hun og fortsætter.
- Men hvis man ved, at den holder der et stykke tid, og der er de her mere sociale funktioner, så tror jeg, at der måske vil være flere kommuner, der kunne have stor glæde af kigge på sådanne initiativer.
Bussen i Svendborg Kommune kommer forbi Vester Skerninge, Stenstrup, Lundby, Skårup, Gudme og Thurø to formiddagstimer hver anden uge på skift.
H.C. Wulff kalder samtidig beslutningen om placeringen af uddannelsesstedet forhastet, og flere af partierne ønsker mere debat om, hvad der skal ligge på havnen.
- Vi vil også gerne have et grønt og stort fælesareal til aktiviteter, så vi håber at der kommer en mere åben dialog omkring det, siger Dennis Ørsted Petersen.
Miljø fylder over hele linjen
Der er ingen tvivl om, at miljø er kommet på dagsordenen i mange kommuner, og i Svendborg er den kommet for at blive.
- Der er mit håb, at man når til en anerkendelse af, at bare fordi vi vil være co2 neutral på strøm i 2030, så betyder det ikke, at alt er godt, og vi er i mål, siger Kasper Krebs, der stiller op for alternativet. Derfor håber han på, at miljøet bliver debatteret frem mod kommunalvalget.
Svendborgs Kommune vedtog i 2019 en målsætning om, at kommunen som virksomhed skal være 100 procent omstillet til vedvarende energi i 2030. Og at kommunen som geografisk enhed skal være 100 procent omstillet til vedvarende energi i 2040.
Bente vil sætte dagsorden i Svendborg:
- Det er synd, når vi skal kigge på det i 100 år
- Der er behov for en debat om, hvad vi gør med byen, siger Bente Krohn, der er opvokset og bor i Svendborg.
Hun mener, at bygherrer har for meget magt til at bestemme over byens arkitektioniske udtryk.
Derfor har hun, ligesom 146 andre fynboer, skrevet til TV 2 Fyn, fordi hun ønsker at sætte dagsordenen inden kommunalvalget 16. november.
- Jeg synes, der er vigtigt, at man i meget højere grad får borgerne i tale, så det ikke kun bliver en samtale mellem politikere og embedsmænd, siger Bente Krohn.
Sammenhæng mellem by og havn
Svendborg er en gammel middelalderby, og derfor undrer Bente Krohn sig over, hvordan det kan være, at kommunen tilllader, at der opføres bygninger, som ifølge hende spiller dårligt sammen med den gamle by.
- Det er synd, når vi skal kigge på det i 100 år
Det nyopførte boligområde ved Jessens Moles, fremhæver hun som et eksempel på, når byggeri ikke går i spænd med omgivelserne.
Planen var oprindeligt, at boligområdet skulle have haft en passage, der lavede en forbindelse mellem by og havn, men det er blevet skrottet.
- Man (kommunen red.) er blevet meget ivrig efter, at der skal bygges. Og så må man (kommunen red.) gå på kompromis og lave dispensationer, for det er meget vigtigt, at bygherre får sin vilje. Det, synes jeg, er synd, for alle os andre, der skal kigge på det, fortæller Bente Krohn.
Mere synlighed
Anders Hulgaard er næstformand i kommunens arkitektråd, der blev nedsat i 2014. Han er med til at rådgive kommunen om byens arkitektioniske rammer.
Han ærger sig over, at der ikke er blevet holdt fast i bygningens oprindelige plan.
- Det æstetiske er flot, men det indbyder ikke til, at vi andre kan være en del af bybilledet.
Både Bente Krohn og Arkitektrådet mener, at mere synlighed kan være en løsning.
- Jeg tror, der kan lægges et pres på at borgerne engageres. Det skal jo ikke bare blive en samtale mellem eksperter og embedsmænd, siger Bente Krohn.
- Nu er vi jo rådgivere, og derfor er det kun, når nogle vil lytte til os, at vi har indflydelse. Vi kunne godt tænke os at blive brugt mere, siger Anders Hulgaard
Arkitektur der dur
Et område, hvor arkitekturen fungerer ifølge Bente Krohn er området mellem Dronningemaen og Møllergade.
- Der er gjort meget, for at størrelsesforholdene passer sammen. Der er skrå tage og dimensioner, der passer sammen.
For Bente Krohn er det vigtigt, at bygherrer respekterer udtrykket i byen, og derfor håber hun, at debatten bliver taget op inden 16. november.
- Skal bygherre have 17 dispensationer? Det kunne jeg godt tænke mig kom mere frem, afslutter hun.
Vil du ligesom Bente Krohn være med til at sætte dagsorden til kommunalvalget den 16. november, kan du skrive til os ved at klikke her.
I fællesskab med Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis indsamler vi alle de dagsordener, fynboerne mener, vi bør dække i valgkampen.
Her er der ifølge Jesper Kiel fra Enhedslisten, en masse ambitioner for kommune, der nu skal i mål.
- Vi har vedtaget mange ambitioner og nu skal de gennemføres. Vi vil gerne have at kommunen investere i det, og derudover er det også vigtigt, at få borgerne med, siger han.
Disse partier har indgået valgforbund:
Før kommunalvalgets start er der indgået følgende valgforbund.
- Enhedslisten og Helle Wisbech
- Det konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Borgersammenslutningen
- Socialistisk Folkeparti og Alternativet
- Vi Lokale Demokater og Dansk Folkeparti
- Radikale Venstre og Sydfynslisten
- Venstre og Nye Borgerlige
Dog er Jens Munk, der i år stiller op for Borgersammenslutningen, mere skeptisk i forhold til de høje klimaambitioner.
- Jeg anerkender, at vi står overfor nogle kæmpe udfordringer med klimaet. Men jeg synes ikke, det er et problem, vi i Svendborg kan løse. Det er et problem, som verdenssamfundet skal løse. Det er jo en fysisk umulighed for os i Svendborg Kommune at blive hundrede procent CO2-neutrale, siger han.
Vindmøllernediskussion sat på pause
Vindmøllerne, der skulle ligge ved Broholm Gods, har længe mødt massiv modstand fra beboerne i området, og også fra flere partier.
Indtil videre har Venstre, Radikale og DF sagt nej til de store vindmøller, mens Socialdemokratiet, Enhedslisten, Konservative, SF og Jens Munk har sagt ja.
Politisk er vindmøllerne ved Broholm sat i bero, og der træffes derfor ingen beslutning på denne side af valget.
Min mening:
- Ja til bevarelse af Svendborg Sygehus Akutmodtagelse
Det lykkedes med at bevare fødeafdelingen efter et mangeårigt pres fra borgerne som jeg stod i spidsen for, så derfor kan det også lykkes med at bevare akutmodtagelsen.
Af Andreas Møller, kandidat for Ny Borgerlige, Region Syddanmark
Langeland støttede med mere enhver tredje underskrift i løbet af et par uger tilbage i 2016, og der er responstiderne lange og utrygheden høj.
Min mening - på vej mod valg
Frem mod kommunalvalget får kandidater mulighed for at komme til orde med holdninger og meninger. Under rubikken ”Min mening” kan kandidater skrive indlæg, som kan danne grundlag for en debat med andre kandidater og vælgerne.
Hvis du er kandidat og vil deltage i debatten med et indlæg om dine egne holdninger, så send dit indlæg til minmening@tv2fyn.dk
Desuden vokser befolkningen med mange tusind i sommermånederne hvor turister strømmer til Sydfyn og Øhavet. Det giver derfor god mening at have en lokal akutmodtagelse der kan tages sig af de kritiske opgaver.
Tryghed er velfærd, og det at have to akutmodtagelser til at dække et stort geografisk område som hele Fyn og Øerne er sund fornuft. En Akutmodtagelse er simpelthen for lidt.
Sydfyn og Øerne har krav på ordentlighed og tryghed. Akutmodtagelsen er det vigtigste element i den sammenhæng. Vi vil ikke finde os i lange responstider og utryghed lokalt.
Det er derfor vigtigt at sydfynboerne på åbent grundlag kan vælge et regionsråd der vil kæmpe for Sydfyn og øerne. Det fortjener vi.
Bak op om kampen og underskriftsindsamlingen og husk at stemme den 16. november
Af de partier der også stiller op, er Liberal Alliance, Sydfynslisten og Nye Borgerlige også imod vindmøllerne, så noget tyder på at, at det er stilhed før stormen.
Flere tilflyttere og flere ældre
De seneste år har Svendborg oplevet et stigende antal tilflyttere, og det betyder også flere børn til skoler og børnehaver.
Derfor mener flere af Svendborgs politikere, at det er vigtigt at kigge på normeringerne.
- Der er penge til velfærd uden at vi skal sætte skatten op, og uden at det går ud over kvaliteten, men vi skal kigge på, hvordan vi kan få pengene til at række længere, siger Camilla Silfverberg.
Samtidig med flere tilflyttere i kommunen, stiger antallet af ældre.
Ifølge Helle Wisbech, der stiller op for eget parti, er det derfor vigtigt at se fremad, så kommunen kan lave de bedste vilkår for medarbejderne.
- Lige nu synes de måske, at det er for svært at levere et godt stykke arbejde og samtidig tilrettelægge deres privatliv. Derfor ønsker jeg for eksempel, at ansatte i hjemmeplejesektorer og plejecentre skal have vidtrækkende indflydelse på arbejdstidens tilrettelæggelse og organisering af arbejdet, siger hun.
Sidste kamp i Gudme: - Jeg har allerede tudet et par gange
kopieret!
Følelserne sidder uden på tøjet i Gudme lørdag.
- Jeg har allerede tudet et par gange i dag. Det er vemodigt og mærkeligt, indrømmer GOG-direktør Kasper Jørgensen.
GOG spillede sidste hjemmebanekamp i Gudme, inden holdet efter VM-pausen flytter til Arena Svendborg.
I mere end et halvt århundrede har GOG haft hjemmebane i hallerne i Gudme. Kasper Jørgensen har været med i 20 år - de seneste 15 som direktør.
Burde ikke kunne lade sig gøre
I den lille hal med plads til 1.350 tilskuere er der gennem tiden vundet mesterskaber, der ikke burde være mulige - og altid har siddepladserne været fuldt optaget af gule fans.
- Der er en hel masse ting, der ikke har kunnet lade sige gøre, der er lykkes alligevel. Det kan jo ikke lade sig gøre på en mark i Gudme, at man vinder mesterskaber i håndbold, men det har det jo gjort. Og det har det gjort ved fællesskabets bånd og en masse gode mennesker, der er samlet om det samme, og det er det, som alle folk er nervøse for, om man mister ved ikke at være her mere, siger Kasper Jørgensen.
I Arena Svendborg vil der være plads til mere end dobbelt så mange håndboldfans.
- Der skal ikke meget mere til end, at du spørger, før jeg kan mærke tårerne i øjenkrogen. Det er en hård dag. Jeg kan mærke, jeg har følelserne uden på tøjet. Det er specielt for alle, og det er mange gode minder, der er skabt her, fortæller Kasper Jørgensen.
Inden VM-pausen ligger GOG nummer et i ligaen. Lørdag blev der sat to streger under pausestillingen, da Skanderborg blev besejret med 35-34 i netop Gudme.
Julemanden snød Amalie for 300 kroner og skuffede hendes børn - sådan undgår du jule-fup
kopieret!
Julen er hjerternes – og svindlernes – fest.
I 2023 blev flere fynske familier således snydt for både penge og julemandsbesøg.
En af de svindlede var Amalie Pedersen, som meldte sig ind i facebookgruppen Find din Julemand i håb om at gøre netop det; komme i kontakt med en rar, troværdig mand i rød jakke og hvidt skæg, som ville slå vej forbi hjemmet i Langeskov og overraske hendes to børn.
Men allerede i ugen op til juleaften begyndte rygterne at svirre i gruppen; der var ikke rent mel i alle juleposer.
Samtidig begyndte den julemand, Amalie Pedersen havde lavet en aftale med, at opføre sig underligt.
- En dag skriver han, at han har fået mange henvendelser, men også mange aflysninger, og derfor ville han gerne bede om et depositum.
Derfra tog det en ubehagelig drejning.
Brændt af på juleaftensdag
Amalie Pedersen og hendes mand endte med at overføre 300 kroner til manden. Da pengene var overført, svandt kommunikationen ind.
- I bagklogskabens lys var det naivt, når vi ikke kendte mere til ham, men vi var jo bare godtroende forældre, der ønskede at give vores børn en magisk jul.
Og så - klokken 16.30 den 24. december - kom den endelige aflysning.
Derefter forsvandt mandens facebookprofil, og det telefonnummer, han brugte, var pludselig deaktiveret, fortæller Amalie Pedersen.
Pengene fik hun aldrig retur, men det var heller ikke det vigtigste.
- Jeg blev megaramt. Det var ikke pengene, det handlede om, men det at blive snydt for noget, jeg skulle have glædet mine børn med.
Julemandens råd til at undgå svindel
Hos Dansk Julemandslaug er de bekendte med, at nogle kan finde på at snyde i julemandens navn.
- Vi tager stærkt afstand fra den slags. Vi mener, at en julemand skal være en glædegiver. Det er, hvad julen drejer sig om. Det er et af de vigtigste aspekter ved at være julemand, lyder det fra foreningens oldermand Henrik Kristiansen.
Dansk Julemandslaug er en samling af professionelle julemænd, der hvert år bliver hyret til arrangementer og private julebesøg.
Henrik Kristiansen kommer nu med råd til, hvordan danskerne undgår at blive snydt på den store dag.
Et af dem er at få julemanden til at verificere sig med et billede og undersøge hans facebookprofil.
- På den måde kan du sikre, at det er en ægte profil, og at personen står ved at være julemand. De, jeg kender til, gør det tydeligt på deres profil, at de brænder for rollen som julemand.
- Jeg sagde det jo, råbte Elver til Højlund – nu forklarer de sig
kopieret!
Midt i den danske jubel efter sejren over Frankrig fangede kameraerne Mie Højlund og Helena Elver i stor omfavnelse.
Mikrofonerne fangede fire ord, som Elver sagde til sin holdkammerat i Odense Håndbold.
- Jeg sagde det jo.
Men hvad var det, Elver havde sagt til Højlund? Det forklarede de to på dagens presseseance.
- Elver siger til mig inden kampen – fordi min slutrunde måske ikke helt har været, som jeg ville ønske – så siger hun ”i dag er du her. I dag ved jeg, at du er her.”
- Og så siger hun til mig efter kampen ”Jeg sagde det jo,” fortæller Mie Højlund til TV 2 Sport.
En svær slutrunde for Højlund
Selvom det spillemæssigt er gået fremragende for Danmark, kan det samme ikke helt siges om Mie Højlund på det individuelle plan.
Gennem hele slutrunden har hun døjet med sygdom. Undervejs hævede hendes knæ efter en træning, og midt i det hele rejste den tætte veninde og holdkammerat Althea Reinhardt hjem med en hjernerystelse.
Og det har vundet sympati hos Helena Elver, som altså gav Højlund de motiverende ord med på vejen.
- Det har godt nok været svært at se dig (Mie Højlund, red.) have svært ved at komme i gang på den måde, som jeg synes, du har gjort det i Odense, siger Helena Elver til Mie Højlund.
- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at når vi havde brug for det, så skulle Mie nok være der.
- At du leverer den præstation, som du gør i går, fortæller bare alt om, hvor vidunderlig en håndboldspiller du er, siger Elver, inden de to igen omfavner hinanden.
Om Danmark får endnu mere at glæde sig over, kan du se søndag, når håndboldkvinderne spiller EM-finale mod Norge.
GOG vinder sidste kamp i Gudme
kopieret!
De gule sydfynboere vandt sidste kamp på hjemmebane i Gudme Hallerne lørdag.
GOG mødte Skanderborg AGF og vandt 35-34.
Dermed fører GOG ligaen.
Efter VM-pausen rykker klubben til Svendborg.
Overrasket med stor pengedonation: - Fuck, hvor sindssygt
kopieret!
Overraskelsen var stor, da brydeklubben Odin lørdag fik overrakt en donation på 20.000 kroner fra foreningen Østifterne.
- Vi blev taget lidt med bukserne nede. Det er mange penge for en lille klub, siger næstformand, træner og stifter af klubben, Jonas Heydari Petersen.
Jonas følte sig alene som barn - nu hjælper han mænd med at finde livsgnisten
Brydning hjalp Jonas Heydari med at genfinde livsgnisten. Nu forsøger han at hjælpe andre med at opnå det samme i Brydeklubben Odin, som han selv har stiftet.
Mænd og drenge vælter rundt på en stor madras i midten af lokalet, mens træner Jonas Heydari kommer med opmuntrende tilråb.
- Klø på, men husk at passe på hinanden, råber han.
Fredagens faste brydetræning i "Brydeklubben Odin" er netop skudt i gang.
12 mænd er mødt op, og her er både forskellige nationaliteter og aldersgrupper repræsenteret. De ældste deltagere er godt oppe i trediverne, mens de yngste blot er 12 år gamle. Og
Der er også brydere med ukrainsk og tjekkisk baggrund. Brydeklubben Odin er nemlig ikke en helt almindelig brydeklub.
Mobbet som barn
Jonas Heydari er opvokset i Danmark men har iranske rødder. Da han var ti år gammel, blev hans forældre skilt.
- Dengang var jeg var vel det, man kalder en rund dreng, siger Jonas Heydari og tilføjer med en mere alvorlig mine:
- Jeg havde ikke mange venner i folkeskolen. Jeg blev mobbet, og var vel egentlig ret alene. Mine forældres skilsmisse hjalp heller ikke på det.
Jonas forsøgte forgæves at danne sig nye venskaber i både fodbold- og håndboldklubben, men uden held.
- Jeg var ikke særligt god, og der var meget fokus på at vinde. Jeg ville bare gerne ud, være sammen med nogle jævnaldrende og hygge mig og få nogle venner.
Vendepunktet
En dag tog Jonas far ham med ned i Odenses gamle brydeklub i centrum af byen. Han havde selv dyrket brydning, da han var yngre, og han mente, at Jonas burde give det et skud.
- Det viste sig at være en rigtig god beslutning. Jeg fik lynhurtigt følelsen af at være en del af et større fællesskab. Jeg blev anerkendt, og der var ingen der kiggede skævt til mig, bare fordi jeg var lidt rund i det. Det var en succesoplevelse.
Jonas Heydari var en del af brydeklubben inde i Odense centrum, men en dag dukkede en mulighed for større lokaler op. Dog i udkanten af byen.
- Den klub vi var i, var ikke interesseret i at rykke, så min makker Frank og jeg valgte at gå solo. Vi oprettede vores egen brydeklub, fortæller Jonas Heydari og fortsætter.
- Motivation var helt klart at skabe et miljø, der kunne give den oplevelse, som jeg selv havde haft. At en give en succesoplevelse til dem som følte, at de ikke rigtig passede ind i fodboldklubben og måske gik og havde lidt ondt i livet.
At Jonas Heydari er lykkedes med det, er noget som Anders Bahl Hansen kan skrive under på.
- Hvis jeg har haft en dårlig dag, så kommer jeg bare over i klubben for at træne med de andre og være en del af det fællesskab, vi har her. Man kan også altid snakke med træneren, hvis der er noget, der går en på i dagligdagen.
- Marcus Alexander Hansen tager vejen fra Horsens til Odense hver fredag for at træne i Brydeklubben Odin. Jeg kan bedre lide at være her, sammenlignet med min gamle klub i Horsens. Jeg udvikler mig hver gang jeg træner og fællesskabet her er fantastisk.
Ikke motiveret af medaljer
Klubben har flere danske mestre og brydere udtaget til et særligt talentudviklingshold. Det er imidlertid ikke hæder, ære og medaljer, der får Jonas Heydari bruge mange timer som frivillig i den odenseanske brydeklub.
- Det er fint at hjælpe en person, der klarer sig skidegodt til at blive danmarksmester. Selvfølgelig er det det. Men at gå et menneske, der er rigtig langt nede i tilværelsen, til pludselig at blomstrer op og får lidt lys i øjnene igen. Det synes jeg er meget mere værd end en guldmedalje. Det er nok fordi jeg selv var der engang og kan spejle mig i dem, siger Jonas Heydari.
Klubben modtager donationen, fordi den formår at skabe et fællesskab for medlemmer på tværs af alder og nationalitet, lyder begrundelsen.
Og for stifteren har det stor betydning at blive anerkendt for arbejdet.
- Pengene skal blandt andet bruges til, at alle brydere kan få deres egen klubdragt, fortæller Jonas Heydari Petersen.
Se billederne fra populært julemarked med ventelister
kopieret!
Både udstillere og besøgende valfarter til det traditionsrige Kulinarisk Sydfyns julemarked, hvor boderne bugner af økologiske og lokale produkter fra producenter i hele landet.
I år har projektleder Mikael Hansen måtte oprette venteliste, fordi flere, end der var plads til, ønskede en bod.
- Vi har udstillere, der allerede nu vil booke til næste år og næste år igen. I år har vi udstillere på venteliste, fortæller han.
Alene på de første to timer af fødevarejulemarkedet har der ifølge Mikael Hansen været 800 besøgende igennem.
- Det er jo fantastisk.
Kulinarisk Sydfyns julemarked finder sted lørdag og søndag.
Politiet indhenter "førerløs" bil efter kort biljagt
kopieret!
Det er endnu ikke sikkert, hvem der kørte den sorte Opel, der efter en kort biljagt på bare tre minutter blev smidt for enden af Skovhaven i Agedrup.
Klokken 02.10 ville politiet stoppe bilen, der manglede både forreste nummerplade og kofanger. Det ville føreren ikke.
Da politiet efter en jagt ad først Kertemindevej, så Græshaven, til højre ad Brolandvej og til sidst Skovhaven fandt bilen, var chaufføren væk.
Hundepatruljer på sporet
- Enten løber føreren fra bilen, eller også har han smidt sig om på bagsædet, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
I bilen befandt sig to mænd i 20’erne, og det vagtchefen betegner som en “større” kniv.
Begge mænd er sigtet for overtrædelse af våbenloven. Ingen er sigtet for at stikke af fra politiet. Endnu.
- Der er flere spor at gå efter. Blandt andet er der overvågning fra området, og vi skal afhøre vider. Vi har søgt med hunde og har ikke fundet noget. Det kan godtgøre, at ingen er løbet fra stedet, men vi skal stadig bevise det, siger Johnny Müller.
Begge mænd er løsladt efter anholdelse.
EHF hædrer afdøde Morten Stig Christensen med ærespris
kopieret!
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har hædret Morten Stig Christensen under finaleweekenden ved kvindernes EM.
Det skriver DanskHåndbold.
DanskHåndbolds formand døde pludselig af et hjertestop 1. november. Han satte et stort aftryk på håndbolden i hele verden, og derfor har EHF tildelt ham forbundets ærespris.
I samme ombæring har EHF besluttet at opkalde sine nye initiativer inden for breddehåndbolden efter Morten Stig Christensen.
- For at holde hans arv i live og i anerkendelse af hans indsats for håndbolden, er det nye EHF Grassroots Charter opkaldt efter ham og vil blive kaldt "Christensen Grassroots Charter", siger EHF-præsident Michael Wiederer.
Morten Stig Christensen blev 65 år.
Politikere beskylder vagthund for at kigge ud af vinduet
kopieret!
En vagthund er som regel sat i verden for at beskytte sine værdier med tænder og kløer.
Kommunernes vagthund bliver dog nu beskyldt for at se tamt til, og ligefrem selv gøre skade på de værdier, som den skal beskytte.
Sådan lyder kritikken fra to oppositionspolitikere i Langeland Kommune ovenpå historien om, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven, når den for eksempel tvangsfjerner børn fra deres forældre.
Kigger ud af vinduet
- Ankestyrelsen er jo inde som det offentliges vagthund. De skal sikre sig, at det er lovligt, det kommunerne foretager sig. Det gør man ikke, siger Søren Ramsing, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune for Radikale Venstre.
Han kalder det rigtig trist læsning, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven i familieafdelingen, som TV 2 Fyn forleden kunne fortælle.
Det skriver en statslig task force nemlig sort på hvidt i et notat, som Ankestyrelse nu overvejer en tilsynssag på baggrund af.
- Altså jeg mener, at vi er ude et sted nu, hvor Ankestyrelsen for lang tid siden burde have tvunget Langeland Kommune ved for eksempel at at give dagbøder til de ansvarlige, siger Søren Ramsing.
Den statslige task force har arbejdet med at forbedre forholdene i familieafdelingen, siden Ankestyrelsen i november 2022 pålagde Langeland Kommune at gennemgå over 200 af afdelingens børnesager.
Noget som Søren Ramsing mener, at kommunen er sluppet alt for let afsted med. Han og andre oppositionspolitikere flere gange gjort opmærksom på, at kommunen ikke har lavet den gennemgang, som Ankestyrelsen bad om.
- Til det har Ankestyrelsen kigget ud af vinduet, og undladt at gøre det de burde gøre. Ankestyrelsen har ikke taget det her alvorligt, siger Søren Ramsing.
Han bakkes op af næstformanden i kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg.
- Ankestyrelsen kommer med en løftet pegefinger her. Men der er altså nogle fingre, der bør pege tilbage på dem selv også, siger næstformand Jesper Skovhus (LA) og tilføjer:
- På et eller andet tidspunkt har Ankestyrelsen altså heller ikke gjort deres arbejde godt nok.
Minister vil ikke give bøder
En ting er sikkert.
Økonomiske sanktioner som dagsbøder kommer med stor sandsynlighed ikke til at ramme Langeland Kommune, selvom sagsbehandlingen fortsætter med at være på det nuværende niveau.
Det gjorde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen klart i et samråd torsdag om situationen på Langeland.
- For mig så er økonomiske sanktioner ikke den rette vej at gå, lød det fra ministeren til et af de mange spørgsmål på samrådet om, hvorfor det ikke får konsekvenser for Langeland Kommune at bryde loven.
- Vi skal sætte ind, før kommunerne laver fejl. Blandt andet ved at sikre fagligheden i kommunerne.
Ankestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2 Fyn om kritikken, men har givet et skriftligt svar.
“Tilsynet i Ankestyrelsens opgave er at føre et retligt tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan blandt andet udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser,” skriver Ankestyrelsen til kritikken.
Desuden understreger styrelsen, at den 3. november 2022 afgav en tilsynsudtalelse om lovligheden i Langeland Kommunes sagsbehandling i familieafdelingen, hvor den påpegede lovbrud.
Aktuelt overvejer Ankestyrelsen igen en ny tilsynssag.
Tyve stjal den forkerte telefon - nu kommer politiet med opfordring
kopieret!
Det er dumt at tage noget, der ikke dit. Det er endnu dummere at tage noget, der har indbygget gps.
Natten til lørdag spurgte en mand to andre om vej på Fisketorvet i Odense. I den forbindelse lod han de to mænd holde sin telefon, men i stedet for at vise vej på kortet, snuppede de telefonen og gik derfra.
Heldigvis havde telefonens ejer slået sporingsværktøjet Find my iPhone til, og politiet kommer nu med en klar opfordring til, at andre gør det samme.
Telefonen ringede på bagsædet
- Det er en fin måde at sikre sig selv. Det kan gøre, at vi kan fange gerningsmændene, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
Og det var lige præcis, hvad der skete kort efter klokken 04.30.
På grund af telefonens gps blev politiet ledt på sporet af en bil, der blev standset i Odense C.
- Vi spørger de to herrer, om de har en telefon, der ikke er deres. Det benægter de, men fordi Find my iPhone var slået til, kan man få telefonen til at afspille en lyd, og den lå så i bilen, fortæller vagtchefen.
Begge mænd blev anholdt, sigtet for tyveri og løsladt igen. Telefonen kom tilbage til rette ejermand kort tid efter.
Norsk fløjspiller savner familien og forlader Odense Håndbold
kopieret!
Odense Håndbold mister til sommer en af sine fløjspillere.
Når Malin Aunes kontrakt med den fynske klub udløber, skifter hun til Storhamar Håndball i hjemlandet Norge.
Det oplyser klubberne lørdag på deres hjemmesider.
Savnet til familien er en af årsagerne til, at højrefløjen nu vender snuden hjemad.
- Det bliver helt klart vældig trist at forlade det fantastiske hold, vi har her i Odense. Jeg har virkelig været glad for tiden, jeg har haft med pigerne og resten af klubben.
- Jeg har altid følt mig så velkommen og godt taget imod og mødt så mange fine mennesker her i Odense. Jeg skal virkelig nyde resten af sæsonen og give alt, jeg har, for at opnå de mål og drømme, vi har sammen, siger hun til Odenses hjemmeside.
Bliver savnet i Odense
Malin Aune har spillet for Odense siden sommeren 2023 og står noteret for 79 kampe. I dem har hun scoret 48 mål.
Sportsdirektør Trine Nielsen ser frem til at se 29-årige Aune på banen i den resterende del af sæsonen.
- Det har været og er en sand fornøjelse at have Malin i Odense Håndbold. Hun er indbegrebet af professionalisme og en ægte holdspiller.
- Hun vil blive savnet i klubben og ikke mindst i truppen, men jeg har hele tiden vidst, at Malin på et tidspunkt ville vende hjem til Norge efter mange år udenlands, siger Odenses sportsdirektør.
Ud over Aune råder Odense over den danske landsholdsspiller Andrea Aagot Hansen til højrefløjen.
GOG spiller sidste kamp i Gudme nogensinde
kopieret!
Der er sjældent et ledigt sæde at finde, når GOG spiller på hjemmebane i Gudme. Lørdag spiller de sydfynske helte for sidste gang i Gudme.
Efter VM-pausen flytter holdet efter mere end et halvt århundrede fra byen. Når Håndboldligaen genoptages til februar, hedder hjemmebanen Arena Svendborg. Det betyder, at endnu flere kan se de gulblusede spille håndbold.
I hallen i Gudme er der bare 1.350 siddepladser - det antal bliver mere end fordoblet i Svendborg. I Arena Svendborg vil 3.016 kunne heppe det sydfynske hold.
Den sidste hjemmebanekamp i Gudme bliver mod Skanderborg AGF. Kampen fløjtes i gang klokken 16 - formentlig til endnu en gang med fulde huse på lægterne.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her