Grundstøder er kendt ulykkesskib

Skib, der i 2005 sejlede ind i Storebæltsbroen, er gået på grund i Svendborgsund. Men skibet har nu fået nyt navn.

Det maltesiske skib "Mirabelle", der tirsdag aften gik på grund i Svendborgsund, har en blakket fortid i farvandet omkring Fyn. Skibet hed tidligere "Karen Danielsen" og blev berømt, da det i marts 2005 med en beruset overstyrmand ved roret bankede ind i Storebæltsbroen. En kollision, der kostede styrmanden livet. Det bekræfter Søværnets Operative Kommando (SOK) over for Ritzau.

- Ud fra de oplysninger, vi har, så er det det samme skib, siger vagthavende hos SOK.

Da skibet hed "Karen Danielsen" og påsejlede vestbroen med en hastighed på 11,5 knob, omkom overstyrmanden, og senere blev det konstateret, at han havde en alkoholpromille på 1,55. Ifølge SOK har politiet dog ingen indikationer på spritsejlads i forbindelse med tirsdagens grundstødning.

Oversigt

    Oversigt