I det fynske folks tjeneste

Gyser i Gudme: GOG tog et stik mere i European League

Efter to sejre på to dage ligger GOG godt i gruppe D i European Leagues.

Med sin scoring til 30-28 lukkede Emil Jakobsen kampen. Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix/arkiv

For anden dag i træk slog GOG ungarske Tatabanya på hjemmebanen i Gudme.

Denne gang lød sejren på 30-28 efter 15-15 ved pausen. Tirsdag vandt GOG 35-32.

Med de to sejre ligger GOG godt i European Leagues gruppe D, hvor de fire bedste hold fra gruppen går videre til ottendedelsfinalerne.

Ganske som i de to holds møde tirsdag blev onsdagens møde et tæt opgør, hvor GOG det meste af kampen holdt fast i en føring på to-tre mål.

I de døende minutter var GOG tæt på at sætte en tremålsføring over styr, da ungarernes  Adrian Sipos reducerede 29-26 til 29-28. Men Emil Jakobsen fik lukket kampen med en scoring til 30-28.

Læs også Et skridt nærmere pokalen: OB er klar til kvartfinalen