Hård landing: Hjul knækkede af fly

Et ægtepar i et mindre privatfly fik noget af en hård landing på Drejø, da hjulet på flyet knækkede af.

Mandag middag måtte en helikopter hente et ældre ægtepar på Drejø. Under en landing knækkede hjulet nemlig af parrets fly. 

- Det var noget af en hård landing, fortæller vagtchef Lars Thede til TV 2/Fyn. 

Umiddelbart er der ikke sket noget alvorligt med parret, men kvinden er blevet fløjet til et nærliggende sygehus. 

- Vi har ikke været derover, men sagen er nu overdraget til Haverikommissionen, fortæller vagtchefen. 

Oversigt

    Oversigt