Heftig havnedebat: Hvorfor skal alting placeres her?

Uddannelsesinstitutioner og et teaterhus på havnen vil true Svendborgs maritime erhverv og søfartshistorie. Det mener pensionist Erik Bjeldorf. Den 23-årige Monique Henriksen roser derimod planerne på havnen.

Svendborgs unikke maritime historie er ved at drukne i politiske ambitioner om at få flest mulige uddannelser og kulturtilbud placeret på havnen.

Det mener Erik Bjeldorf, der er pensioneret bådebygger.

- Hvorfor skal alting ligge på havnen? Sygeplejerskeuddannelsen, læreruddannelsen, et teater.. Hvad bliver det næste? Spørger Erik Bjeldorf. 

Han er en af de svendborgensere, der har kastet sig ind i debatten om havnens udvikling. Lørdag vil han således sidde parat blandt publikum, når kandidater til kommunalvalget debatterer havnens fremtid på Valgfolkefesten i Svendborg.

- Vi skal passe på, at udviklingen ikke går så stærkt, at man glemmer at få byens og havnens historie med, mener Erik Bjeldorf. 

Et nyt UCL kan ligge på Nordre Kaj på grunden mellem den høje DLG-bygning og det nye SIMAC, som lige nu opføres. Herfra vil de studerende kunne kigge til Frederiksøen.
Et nyt UCL kan ligge på Nordre Kaj på grunden mellem den høje DLG-bygning og det nye SIMAC, som lige nu opføres. Herfra vil de studerende kunne kigge til Frederiksøen.
Foto: Thomas Larsen-Bjerre / Skærmbillede

UCL vil ligge på Nordre Kaj 

Et flertal i byrådet nikkede i august ja til et ønske fra UCL om at etablere et nyt uddannelsescenter på Nordre Kaj. Det skal rumme 5-600 studiepladser til lærer-, sygeplejerske- og pædagogstuderende samt serviceøkonomstuderende. 

Men Erik Bjeldorf mener slet ikke, at velfærdsuddannelser hører hjemme i det maritime område.

- Jeg tror ikke, vi får bedre skolelærere og sygeplejersker ud af, at de får havudsigt under deres uddannelse. Der er andre mulige placeringer, for eksempel ude ved SG-hallen, siger Erik Bjeldorf.

Anderledes ser 23-årige Monique Henriksen på planerne om at skabe et uddannelsesområde på Nordre Kaj i Svendborg Havn. 

Sygeplejerskestuderende Monique Henriksen tror, at det vil friste flere unge til at tage en uddannelse i Svendborg, hvis uddannelserne bliver samlet på havnen.
Sygeplejerskestuderende Monique Henriksen tror, at det vil friste flere unge til at tage en uddannelse i Svendborg, hvis uddannelserne bliver samlet på havnen.
Foto: Thomas Larsen-Bjerre / Skærmbillede

- Det er en god idé at skabe et fælles studiemiljø nede på havnen. Det ligger ogå centralt i forhold til kollektiv trafik, siger Monique Henriksen. Hun læser i dag til sygeplejerske på UCL's nuværende adresse ved Sygehuset i Svendborg.

Kan lokke flere unge til Svendborg

Et nyt UCL kan ligge på Nordre Kaj på grunden mellem den høje DLG-bygning og der, hvor det det kommende SIMAC lige nu opføres. Med SIMAC's omkring 700 unge på søfartsuddannelserne vil antallet af studerende på havnen i løbet af de næste ti år kunne nå op omkring 2.000 unge. 

- Jeg tror, det vil friste flere unge til at tage en uddannelse i Svendborg, hvis uddannelserne bliver samlet på et sted som havnen. For mig er havnen byens hjerte. Og det nye rekreative miljø og Kammerateriet på Fredriksøen er et oplagt sted for studerende at mødes efter skoletid, mener Monique Henriksen 

Frederiksøens kaj og tidligere værftshaller er de seneste år omdannet til et område med cafe- og kulturliv. 
Og der er afsat 23 milloner kroner til et kommende teaterhus. Men et teater hører ikke naturligt hjemme her, mener Erik Bjeldorf.
Frederiksøens kaj og tidligere værftshaller er de seneste år omdannet til et område med cafe- og kulturliv. Og der er afsat 23 milloner kroner til et kommende teaterhus. Men et teater hører ikke naturligt hjemme her, mener Erik Bjeldorf.
Foto: Thomas Larsen-Bjerre / Skærmbillede

Men blandingen af en uddannelsesinstitution og de oprindelige erhverv på havnen er et dårligt mix, mener Erik Bjeldorf.

quote Der vil komme klager fra udannelsesinstitutionerne over støj fra værfterne. Det vil føre til restriktioner for værftet

Erik Bjeldorf

Et par maritime virksomheder vil skulle flytte fra grunden ved SIMAC for at gøre plads til et UCL. De to aktive værfter på Frederiksøen vil også komme i fare, hvis op mod 2.000 studerende i fremtiden skal til at tage deres uddannelser i området, mener Erik Bjeldorf. 

 - Jeg tror, at der vil komme klager fra udannelsesinstitutionerne over støj fra værfterne. Det vil føre til restriktioner for værftet og det kan slå sådan en virksomhed ihjel, mener han.

 Sygeplejerskestuderende Monique Henriksen tænker dog ikke, at støj fra havnens værfter vil blive et problem for en kommende campus. Tværtimod.

- Det er netop charmen ved Svendborg - det maritime liv og de gamle værfter. Jeg håber, at der vil være rummelighed og plads til både nye uddannelser, kulturliv og de gamle erhverv på havnen, siger Monique Henriksen.

Følg lørdagens Valgfolkefest Svendborg:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt