Hjalte fandt ny art i Danmark - Et fund af den kaliber giver rettigheder til at blære sig for evigt

Biolog Hjalte Kjærby har gjort et sjældent fund på Fyn, der giver ham en særlig forhøjet status blandt kollegerne.

Han var egentlig bare ude at gå en tur med sin mor i Rødme Svinehaver nær Svendborg, da biologen Hjalte Kjærby gjorde et fund, der giver ham evig anerkendelse i de rette kredse.

- Det er et øjeblik, man aldrig kan være helt forberedt på. Så der kommer en kæmpe panik over én. Jeg skal have billeder, jeg skal have den fanget, jeg skal kunne bevise, at jeg har fundet den her, fortæller Hjalte Kjærby.

Fundet, biologen har gjort, er en sjælden græshoppe, der ikke før er observeret i Danmark.

- Et fund af den kaliber giver rettigheder til at blære sig forevigt, siger Hjalte Kjærby.

Græshoppens sang

I Rødme Svinehaver findes i alt fire markgræshoppe-arter, og det var derfor lidt som at finde en nål i en høstak, da en helt særlig lyd bragte biologen på sporet af den sjældne græshoppe.

- Jeg hører først og fremmest dens sang, og dens sang er utrolig unik. Den lyder ikke rigtig som noget andet, fortæller Hjalte Kjærby.

Det var græshoppens helt unikke sang, der fik Hjalte Kjærby på sporet af den.
Fotograf: Fotograf: Redigering:

Det lykkedes biologen at indfange og fotografere den sjældne græshoppe, der normalt findes syd for Holstein i Tyskland. Hvordan den er havnet på Fyn, har Hjalte Kjærby ingen ide om, og han havde selv forestillet sig, at det første fund af græshoppe skulle være i Sønderjylland eller på Vadehavsøerne.

Den sjældne græshoppe hedder Stenobothrus lineatus på latin, og på et tidspunkt skal den have et dansk navn. Selv foreslår biologen stribet lynggræshoppe, stribegræshoppe eller streggræshoppe.

Oversigt

    Oversigt