"Hjemmeplejen er ikke for tøsedrenge"

Problemer med at skaffe personale i plejesektoren får nu Svendborg Kommune til at gå nye veje. Kommunen vil ansætte mænd til at passe de gamle på plejehjemmene.

Svendborg Kommune vil gerne rekruttere flere mænd til plejesektoren under mottoet "hjemmeplejen er ikke for tøsedrenge".

Der blev i dag holdt åbent hus for alle interesserede på Plejecenter Caroline Amalie. 

Formålet er at gøre op med de fordomme, der er omkring at være mandlig ansat i ældreområdet og at vise at ældreområdet er en attraktiv arbejdsplads. 
 
Det er de ansatte selv, som har taget initiativet til arrangementet.

MED-gruppen og social- og sundhedsassistent Mohammad Pakzad-Sedligh på Plejecenter Caroline Amalie har søgt og fået 20.000 kr. i en pulje hos FOA og KL.

10 mænd mødte op, og for arrangørerne er det lig med succes. 

Oversigt

    Oversigt