Hoppepude væltet - barn brækkede arm

En hoppepude væltede søndag eftermiddag i forbindelse med et arrangement på Sydfyns Flyveplads på Tåsinge. Tre børn er kommet til skade.

Vagthavende ved Fyns Politi, Svendborg, siger til TV 2/FYN, at et barn har brækket en arm, mens de to andre børn kun fik mindre knubs. Det barn, der har brækket armen, får behandling på Odense Universitetshospital.

Ifølge vagthavende fik vinden - ved et "hændeligt uheld" - fat i hoppepuden, så den væltede. Flere ambulancer blev herefter sendt til stedet.

Sydfyns Flyverplads har søndag afholdt et Åbent Hus-arrangement.

Oversigt

    Oversigt