Husspektakler: Betjent sparket i ryggen af fuld mand

En 42-årig mand fra Nyborg vågner i dag op til alvorlige sigtelser efter han mandag aften blev anholdt i Svendborg.

Når en 42-årig mand i dag vågner, så vil han formentlig bakse med samvittigheds-kvaler af en størrelse de færreste kunne ønske sig.

Udover eftervirkningerne af en brandert mandag aften, sigter Fyns Politi ham nemlig også for fysisk vold mod en betjent, trusler på livet og modsættelse af anholdelse.

Manden troppede op på en kvindelig bekendts adresse på Sankt Jørgensvej i Svendborg og ville ind. Men det blev han nægtet. I stedet forsøgte han, at sparke en dør ind.

Da to betjente fra Fyns Politi kom til stedet kort efter klokken 23.30 var manden, en 42-årig mand med bopæl i Nyborg Kommune, temmelig beruset og meget aggressiv.  

Under anholdelsen forsøgte han at nikke den ene betjent en skalle for derefter at sparke samme betjent to gange i ryggen.

 

Oversigt

    Oversigt