Isglatte veje: Færdselsuheld spærrede delvist motorvej

Tidligt torsdag morgen har der været et færdselsuheld, som delvist spærrede Svendborgmotorvejen i sydgående retning. Politiet opfordrer bilister til at køre forsigtigt på de glatte veje.

En vognbane på Svendborgmotorvejen er i de tidlige morgentimer torsdag spærret som følge af et færdselsuheld. 

Færdselsuheldet er sket i nærheden af Kværndrup i sydgående retning. Både politi og skiltevogn er på stedet. 

Vagtchef hos Fyns Politi Milan Holck Nielsen oplyser til TV 2 Fyn, at der ikke umiddelbart er sket nogen personskade, kun materiel skade i forbindelse med uheldet, som formentlig er sket på grund af glatte veje. 

Han forventer, at motorvejen snart åbner helt igen. Ved sekstiden oplyste Vejdirektoratet, at alle vognbaner ville være åbne igen klokken 06.15, men det er senere blevet udskudt ad flere omgange. 

- Oprydningsarbejdet forventes tidligst afsluttet klokken 06.45, oplyser Vejdirektoratet klokken halv syv. 

Opdatering
Clock07. jan 2021, kl. 06:27
Ved sekstiden oplyste Vejdirektoratet, at alle vognbaner ville være åbne igen klokken 06.15, men det er senere blevet udskudt ad flere omgange. 
Clock07. jan 2021, kl. 06:55
Alle vognbaner er åbne igen på Svendborgmotorvejen, oplyser Vejdirektoratet.

Hastighedsbegrænsningen på motorvejsstrækningen omkring Kirkeby og Kværndrup er i morgentimerne sat til 40 kilometer i timen. 

Advarer mod glatte veje

Milan Holck Nielsen opfordrer generelt bilisterne til at køre forsigtigt, især i morgentimerne, hvor vejene kan være glatte.

Ifølge TV 2 Vejret ligger temperaturen på omkring frysepunktet, men der kan være frost på vejbanerne. Temperaturen bliver målt i to meters højde.

 
 
Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet melder om pletvis glatte veje på Syd- og Vestfyn torsdag morgen, men risikoen er der på hele øen, oplyser TV 2 Vejret.