I det fynske folks tjeneste

Isolering og solceller: Svendborg sparer millioner på el, vand og varme

Svendborg Kommune har iværksat en storstilet plan for energiforbedringer af kommunale bygninger. Resultat: 3,5 millioner kroner i årlig besparelse.

Effektiv isolering af kommunens bygninger sparer Svendborg for millioner af kroner hvert år. Foto: Ken Pedersen

Der bliver skruet godt op for varmen i de fynske kommuner her i den kolde tid. Men i mange tilfælde er det til ingen verdens nytte.

De kommunale bygninger er dårligt isolerede. Det betyder, at en unødigt stor varmeregning hver eneste vinter bliver betalt af de fynske skatteydere.

Men det kan faktisk lade sig gøre at energiforbedre kommunale bygninger, vel at mærke uden at det er nødvendigt at skære på andre velfærdsområder.

Det viser erfaringer fra Svendborg. Her er der siden 2012 er blevet investeret målrettet i energiforbedringer af kommunens bygninger.

Energibesparelse betaler afdrag på lån

Svendborg Kommune har besluttet sig for at investere i alt 72 millioner kroner i energiforbedringer frem til 2020. Der investeres blandt andet i efterisolering, varmepumper, solceller, solfangere, ny belysning og styresystemer. 

Det er eksempelvis sket på Tåsingeskolens Sundhøj-afdeling, hvor der går 630 elever på en samlet bygningsmasse på 10.700 kvadratmeter. Skolen blev tidligere udelukkende opvarmet med gas, nu har luft til vand-varmepumper overtaget det meste af den opgave, så gas kun er et supplement. Desuden er der efterisoleret, strømmen kommer fra solceller på taget, og en del af det varme vand fra et solfangeranlæg.

Den sydfynske kommune regner med næste år at spare 4,2 millioner kroner på el, vand og varme om året. Målet er næsten nået. I dag sparer Svendborg Kommune 3,5 millioner kroner om året som følge af energiforbedringerne.

Den sydfynske kommune har valgt at låne penge til energiforbedringerne, og der investeres det samme beløb, som der spares på energien.

- Hele investeringen bliver betalt af besparelsen på energiforbruget, så det har faktisk ikke kostet besparelser andre steder, siger Flemming Madsen, formand for Teknik- og Erhvervsudvalget, Soc.dem.

Svendborg bedst på Fyn

Ifølge den seneste opgørelse fra Energistyrelsen er det især kommunerne Kerteminde, Langeland, Nyborg og Odense, der døjer med bygninger med dårligt energimærke, mens Svendborg ligger bedst i opgørelsen.

I Svendborg har 40 procent af kommunens bygninger et godt energimærke, det vil sige A, B eller C.

- At have klimaambitioner og sørge for ordentlige bygninger til vores borgere går hånd i hånd. Vi får begge resultater, og det koster endda ikke noget, så det er en win-win-situation, siger Flemming Madsen fra Svendborg Kommune.

Fyn halter ellers generelt efter resten af Danmark, når det gælder energimærkningen af kommunale bygninger. Mens der på landsplan er 70 procent dårligt energimærkede kommunale bygninger, er der 76 procent i den fynske region.

At have klimaambitioner og sørge for ordentlige bygninger til vores borgere går hånd i hånd.

Flemming Madsen, Svendborg Kommune

Energistyrelsen gennemfører energimærkning af kommunale bygninger hvert tiende år, og der skal for en god ordens skyld tages forbehold for, at billedet kan have ændret sig ved næste energimærkning i 2023.

Løsningen i Svendborg med lånefinansiering af energiforbedringer gør indtryk i Kerteminde Kommune, hvor 87 procent af kommunens bygninger har dårligt energimærke.

Der har man dog indtil videre valgt ikke at følge Svendborgs eksempel.

- Der har været og måske er en tendens til at tænke for kortsigtet på de investeringer, man bør gennemføre, eller de handlinger, man egentlig bør foretage som politiker, erkender Jesper Hempler, formand for Miljø-, Natur- og Teknikudvalget i Kerteminde Kommune, SF.

Energimærke på fynske kommunale bygninger

Procentvis andel af bygninger med dårligt energimærke (D, E, F, eller G)

  • Assens: 69 procent
  • Faaborg-Midtfyn: 68 procent
  • Kerteminde: 87 procent
  • Langeland: 88 procent
  • Middelfart: 73 procent
  • Nordfyn: 76 procent
  • Nyborg: 86 procent
  • Odense: 83 procent
  • Svendborg: 60 procent
  • Ærø: 68 procent

Kilde: Energistyrelsen og Dansk Byggeri. Energimærke 2013-2023.