Julefrokost for de kollegaløse

Til daglig er de deres egen chef og de har ingen kolleger. Når det bliver december mangler de noget, - nemlig julefrokosten på arbejdspladsen.

Til daglig skriver de bøger, maler billeder eller puster glas.

Fælles for dem er, at de altid arbejder alene. De har hverken en chef eller kolleger og derfor har de aldrig haft en julefrokost på arbejdet. Det er der lavet om på nu.

- Vi har meget fælles arbejdsbetingeler. Vi sidder alle med vores egen lille julefrokost, men vi mangler nogen at dele en fest med, siger forfatter Josefine Ottesen fra Svendborg.

Det startede med lidt brok på facebook, og i løbet af tre dage var der arrangeret en julefrokost for de kollegaløse i Svendborg.

Forfatteren Josefine Ottesen lægger hus til julefrokosten. Næsten ingen af de 15 deltagere kender hinanden i forvejen.

- Vi går alle og kigger på de andre som får lov til at holde de der fester. Det er nok ikke så vigtigt om man kender hinanden. Bare vi kan være sammen, blive lidt halvfulde, smage hinandens mad og blive kørt hjem og så noget, siger billedkunsner Britta fra Tåsinge

De kollegaløse i Svendborg har nu også fået en julefrokost på arbejdet, og det ligner allerede en tradition.

- Det er gået rigtigt godt i aften. Det har værret hyggeligt, og jeg tror, at vi har lavet en tradition, siger Britta Christensen.

Oversigt

    Oversigt