Khader bakker op om tørklædeforslag

Et forslag fra en NA-politiker fra Svendborg om at frabede tørklæder i skolerne bakkes op af Naser Khader, men han pointerer samtidig, at han er imod forbud.

Muslimske skolepiger skal ikke bære tørklæde. Det mener Medhat Khattab (NA) fra Svendborg Byråd, der vil have kommunen til at frabede sig den muslimske hovedbeklædning i folkeskolerne. Og forslaget bakkes op af partiformand Naser Khader (NA), så længe det ikke fører til et forbud.

- Det gør ondt mit hjerte, at se en seksårig pige med tørklæde, men jeg er ikke overbevist om at et egentligt forbud er vejen frem. God integration skaber vi gennem holdningsbearbejdelse og ikke gennem forbud, siger han.

Forslaget henvender sig til alle børn under 18 år, men Naser Khader mener det er for højt sat.

- Jeg mener dog kun, at henstillingen skal rette sig imod børn under 15 år, siger Naser Khader, men fastslår samtidig, at en henstilling heller ikke skal gælde voksne.

Oversigt

    Oversigt