Knivstikkende nabo i grundlovsforhør

En 61-årig mand er blevet sigtet for grov vold efter et knivstikkeri fredag aften i Bagergade i Svendborg, hvor hans nabo blev stukket med en kniv.

Den voldssigtede fremstilles i grundlovsforhør lørdag eftermiddag i Retten i Odense, oplyser vagtchef Hans Frederiksen fra Fyns Politi.

- Så må vi se, om han vil udtale sig der, siger Hans Frederiksen.
 Ofret er den voldssigtedes 55-årige nabo, og ham har politiet heller ikke kunnet tale med. Han er såret af et knivstik i brystet og ligger i respirator, men han er uden for livsfare, oplyser Hans Frederiksen.
 Politiet arbejder lørdag med at klarlægge omstændighederne for at finde ud af, hvad der egentlig skete.

 

Fyns Politi søger stadig vidner i sagen - og kan kontaktes på 114. 

 

Oversigt

    Oversigt