Kørte med høj fart ind i træ: Voldsom soloulykke i Svendborg

67-årig mand fra Sydfyn mistede herredømmet over sin bil og blev sendt til Svendborg Sygehus efter at have kørt ind i et vejtræ.

En 67-årig mand fra Sydfyn mistede lørdag eftermiddag herredømmet over sin bil og kørte med høj fart ind i et vejtræ.

- Han har med stor kraft påkørt et stort træ cirka ti meter fra vejen, siger vagtchef Steen Nyland fra Fyns Politi.

Uheldet skete på et skovstykke på Skovsbovej i Svendborg klokken 17.15.

Manden kom kørende ad vejen mod syd, da han mistede herredømmet over bilen, som skred ud og over i den modsatte side af vejen.

Brud på ribben

Bilen sad fast mellem to træer, og den 67-årige mand skulle hjælpes fri.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han blev kørt til Svendborg Sygehus og har pådraget sig nogle små brud på sine ribben, fortæller Steen Nyland. Manden blev dog udskrevet igen kort tid efter lørdag aften.  

Bilen er, som det kan ses på billederne, totaltskadet. 

Oversigt

    Oversigt