Landsstævne genbruger gammel arena

Svendborg får alligevel ikke noget nyt fodboldstadion, og de kommer derfor til at skulle genbruge den nuværende arena i forbindelse med værtskabet for DGI's Landsstævne i 2021.

Når Svendborg i 2021 skal være vært på DGI's Landsstævne bliver det med det gamle ottekantede stadion fra 1994. 

Det har bestyrelsen for DGI Landsstævne 2021 besluttet. 

- Vi er meget glade for løsningen. Selvom Landsstævnet i dag er noget andet, end det var i 1994, så er den eksisterende arena stadig en perfekt ramme for et landsstævne, og vi håber på at kunne genskabe stemningen fra 1994, siger DGI’s formand, Søren Møller, og fortsætter:

- Det har været vigtigt for DGI at have en ramme, hvor der både er plads til tilskuere og til de mange deltagere. Det lever den eksisterende arena til fulde op til. Samtidig ønsker vi også at signalere til kommende værtsbyer, at det ikke nødvendigvis kræver et superligastadion og million store anlægsinvesteringer at være vært for et landsstævne.

Det er på dette stadion, at Landsstævnet i 2021 skal udfolde sig - igen. 
Det er på dette stadion, at Landsstævnet i 2021 skal udfolde sig - igen. 
Foto: Thomas Bjerre-Larsen

Men ifølge formanden for Kultur - og Fritidsudvalget er det faktisk ikke kun DGI, der er glade for den nye beslutning. Han og kommunen ser det nemlig som en win-win situation, at den gamle arena skal genbruges. 

- Den største overraskelse for mig er, at DGI selv har peget på, at de ser det her som værende optimalt for afviklingen af landsstævnet i 2021. Og med det fjernede man et pres fra vores skuldre, fordi så skulle vi ikke absolut præstere et nyt stadion, siger Lars Erik Hornemann, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i kommunen. 

Små ændringer på den gamle arena

Da Svendborg Kommune i november 2016 blev udpeget som vært for DGI Landsstævne 2021, var der tanker og forhåbninger om at bygge et nyt fodboldstadion i forbindelse med landsstævnet.

quote Og med det fjernede man et pres fra vores skuldre, fordi så skulle vi ikke absolut præstere et nyt stadion

Lars Erik Hornemann, formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Svendborg Kommune

Men planerne er nu sat på standby på ubestemt tid af økonomiske årsager. Det har nemlig vist sig, at projektet bliver noget dyrere end forventet.

Alene for at rykke den jord, der skal gøre det muligt at spille fodbold på stadionet efter landsstævnet, kommer til at koste et større millionbeløb. 

Der skal dog lige laves lidt midlertidige foranstaltninger, så den næsten 25 år gamle arena kan komme til at rumme 7.000 siddende publikummer på tribuner på voldene og over 30.000 stående publikummer på plænen.

De midlertidige løsninger kommer til at koste omkring tre millioner kroner at lave. 

Oversigt

    Oversigt