I det fynske folks tjeneste

Lars har knækket koden for bevægelse i undervisningen

På Rantzausminde Skole i Svendborg underviser Lars Nissen med bevægelse i matematiktimerne.

00:59

Lars Nissen: - En af tingene er at opbygge en "bank". Video: Rasmus Bjerre-Larsen/Redigering: Maja Kærhus Jørgensen

Hvis man ikke er indstillet på at eksperimentere med sit didaktiske koncept, er det op ad bakke

Lars Nissen, matematiklærer, Rantzausminde Skole

Hvis det stod til Emma Vibæk Kristensen, burde alle skolebørns matematiktimer ligne hendes.

- Jeg synes, det er lidt underligt, for jeg synes, alle skulle prøve det her, for det er meget sjovt, siger Emma Vibæk Kristensen.

Hun er elev på Rantzausminde Skole i Svendborg, og hendes og klassekammeraternes matematikundervisning foregår udenfor med både kridt og cykelbingo.

Men det er ikke noget, der kommet af sig selv, fortæller Emmas matematiklærer, Lars Nissen.

Lars har knækket koden

Mange lærere har for meget om ørene til at leve op til kravet om bevægelse i undervisningen. Men i Svendborg har man måske knækket koden.

- Først og fremmest ville jeg jo et eller andet sted gerne have noget mere bevægelse ind i de der matematisk faglige sammenhænge, siger Lars Nissen.

Han har arbejdet med bevægelse i skoleundervisningen i 12 år. Bevægelse i undervisningen er et krav i folkeskolen, men undersøgelser viser, at det kniber for lærerne at få det ind i undervisningen.

Lars Nissen har knækket koden, men det er noget, der har krævet meget forberedelse, og det kan måske skræmme andre folkeskolelærere fra at eksperimentere med de alternative undervisningsformer, mener Danmarks Lærerforening.
 
- Der vil helt sikkert for mange lærere være perioder, hvor man forbereder sig mere, og andre perioder, hvor man forbereder sig mindre, siger Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

- Det, vi har oplevet de senere år, er klart, at lærerne siger, at forberedelsen er markant presset. Og det kan godt føre til, at der er nogen ting, man fravælger, tilføjer hun.

03:32

Se tirsdagens tv-indslag om sagen Video: Rasmus Bjerre-Larsen

Luk video

Ifølge en medlemsundersøgelse i Danmarks Lærerforening mente 74 procent af de adspurgte i 2019, at de ikke har forberedelsestid nok.

- Men det er klart, at jo mere ud af boksen du tænker, jo mere krævende vil det være at planlægge, siger Regitze Flannov. 

Og det pres forstår Lars Nissen godt. Men det er et pres, der måske kan undgås. 

Jeg synes, alle skulle prøve det her, fordi det er meget sjovt

Emma Vibæk Kristensen, elev, Rantzausminde Skole

- Til at starte med, når man går i gang med at arbejde med de her bevægelsesting i undervisingen, så tager det noget længere tid.

- Men, jeg vil sige, når man har været i gang i et par år, så får man opbygget nogle grundlæggende ting, også nogle måder at arbejde på, og det er altså, at forberedelsestiden bliver formindsket i forhold til at gå ud og lave sådan nogen ting, siger Lars Nissen.

Indstillet på eksperiment

Nogle gange gælder det også om at turde kaste sig ud i noget nyt. 

- Det første år, måske de første to år, hvor man går i gang med det her, da er det hårdt et eller andet sted. En af tingene er at opbygge en "bank", en anden ting er også det med, at man faktisk skal lave om på sin måde at tænke undervisning på.

Læs også Grøn bydel har vokseværk: Ejerlejligheder på vej til unge

- Hvis man ikke er indstillet på at eksperimentere med sit didaktiske koncept, er det op ad bakke, siger Lars Nissen.

For Lars Nissen og hans elever har det været det helt rigtige valg. Især hvis man spørger Emma Vibæk Kristensen.

- Jeg synes, alle skulle prøve det her, fordi det er meget sjovt, og hvis det ikke går, kan man altid prøve om et år igen og se, om det bliver bedre, siger Emma Vibæk Kristensen.