Line er tidligere anbragt: - Svært at læse sin journal

Det er som at opleve traumet igen, når tidligere anbragte læser deres journaler. Det viser ny forskning fra Danmarks Forsorgsmuseum, der sætter fokus på, at den nuancerede fortælling om udsatte børn skal ind i journalerne.

Line Andreasen viser med et mellemrum mellem pege- og tommelfinger på cirka fire centimeter størrelsen på den stak af papirer, hun fik, da hun søgte aktindsigt i sin journal i det offentlige. Og så var der alle dokumenterne i e-boks.

I stakken findes blandt andet indberetninger fra personale i folkeskolen, det er dagbogsnotater fra bosteder og handleplaner fra socialrådgivere.

-  Det tog et stykke tid at læse dem, og jeg var nødt til at distancere mig, da jeg læste, for ikke at tage det hele ind, fortæller hun.

For det var langt fra let læsning, og nogle passager var svære at komme igennem.

- Der er en af pædagogerne, der skriver, at jeg følger efter en anden beboer som en hund. Det er ikke et rart billede at få. Det kunne hun have skrevet på mange andre måder. Hun gjorde mig til et dyr i stedet for et menneske, fortæller 28-årige Line Andreasen.

En ny rapport fra Danmarks Forsorgsmuseum, med titlen "Hvem troede de, jeg var?", sætter nu streg under, hvor vigtigt det er, at udsatte børn og unge som Line Andreasen bliver beskrevet ordentligt og nuanceret i de journaler, der følger dem, og som myndigheder har i deres arkiver.

En sag, der er højaktuel i Odense Kommune, der netop nu undersøger op til fem familiesager fra 2017, efter Ekstra Bladet har afsløret, at den psykolog, der er brugt i de sager, har haft en lemfældig omgang med familieundersøgelser og har fusket med test og titler.

Line er ikke alene

Sarah Smed, afdelingsleder på Danmarks Forsorgsmuseum, har mødt mange tidligere anbragte, der har det som Line Andreasen.

Sarah Smed, afdelingsleder på Danmarks Forsorgsmuseum, vil hjælpe flere tidligere anbragte med at få aktindsigt i deres journaler.
Sarah Smed, afdelingsleder på Danmarks Forsorgsmuseum, vil hjælpe flere tidligere anbragte med at få aktindsigt i deres journaler.
Foto: Flemming Ellegaard / TV 2/Fyn

- Mange af dem, vi hjælper med at få aktindsigt i deres journaler, efterlades med en følelse af "hvorfor skrev de sådan om mig?", fortæller hun.

Det har vist sig, at det især er et negativt og overfladisk syn på børnene, der er krads læsning for de tidligere anbragte, der ikke kan identificere sig med ordene. 

På forsorgsmuseet har de en journal af ældre dato liggende. En journal fra en af de drenge, der blev sendt til drengehjemmet Godhavn. Han hedder Peer, og som voksen har han læst og kommenteret sin journal fra 1970, der nu ligger på museet.

Sarah Smed læser højt fra journalen:

- Peer er flink og imødekommende til tider lidt slesk, men hans mange og til tider umotiverede sandheder gør, at han ikke er til at stole på. Til det kommenterer Peer. Ja, for en voksen kan det godt være, at jeg har virket slesk. I den sammenhæng vil jeg nærmere bruge et udtryk, som opsøgte voksenkontakt. Det jeg mangler i journalen, er, at man lige går lidt dybere ned og kigger på, hvorfor var jeg sådan?

Det kan være rart at tale med andre om de spørgsmål, der opstår, når man som Peer og Line Andreasen søger indsigt i sin journal. Derfor anbefaler Sarah Smed også, at man har en støtteperson med på sidelinjen i den proces.

- Det er noget af det, vi hjælper med for, at man kan få talt det igennem. Det kan være en snak om sprogbrug og den type af gloser, der bliver brugt eller om hvorfor, det er alle problemerne, der bliver italesat i journalen, forklarer hun.

Vil ændre fremtiden

På trods af, at tiden i dag er en anden, og at det er systemets fortælling om barnet, de tidligere anbragte får med en aktindsigt i deres journal, er der plads til en forbedring af både den sprogbrug og det menneskesyn, der er præsenteret i journaler i dag, vurderer Sarah Smed.

For de tidligere anbragtes fortællinger i rapporten "Hvem troede de, jeg var?" og fortællinger fra unge som Line Andreasen slår fast, at systemets beskrivelser kan afvige fra den virkelighed, børnene selv oplever. 

Og nu vil Sarah Smed, kollegerne på museet og tidligere anbragte være med til at ændre den praksis.

I ph.d.-afhandlingen "Hvem troede de, jeg var?", har Jacob Knage Rasmussen, interviewet flere tidligere anbragte, der har søgt aktindsigt i deres journaler og har været gennem en svær gennemlæsning af akterne. Flere af dem genoplever de traumer, de blev påført som børn.
I ph.d.-afhandlingen "Hvem troede de, jeg var?", har Jacob Knage Rasmussen, interviewet flere tidligere anbragte, der har søgt aktindsigt i deres journaler og har været gennem en svær gennemlæsning af akterne. Flere af dem genoplever de traumer, de blev påført som børn.

- Det er vigtigt, at vi tager den viden videre. Vi skal være opmærksomme på, at ordlyden i journalen fra et tidligt anbragt barns liv kan følge barnet op i ungdommen, og det er sjældent positive beskrivelser. Det kan være stigmatiserende, og det påvirker det blik, de får på barnet på næste anbringelsessted. Ord har en enorm magt, siger Sarah Smed.

Line Andreasen, der også arbejder som frivillig i De Anbragtes Vilkår, er med på den dagsorden.

Hun har selv flere eksempler på, hvordan enkelte sætninger eller mål sat op i en handleplan ikke harmonerede med hendes virkelighed eller ønsker og drømme for fremtiden. Hun mærkede også, hvordan de handleplaner alligevel tog magten over hendes liv - i hvert fald for en stund.

Det var den gang, hun drømte om at blive jurist.

- Der blev skrevet i min handleplan, at jeg skulle sænke mit ambitionsniveau i forhold til uddannelse, men det handlede ikke om, at jeg ikke kunne blive jurist. Det handlede om, at jeg havde det dårligt på det tidspunkt i mit liv, forklarer Line Andreasen.

Tænk hvis de planer for et anbragt barn blev skrevet med større respekt for barnet og den unge, lyder hendes forhåbning:

- Hvis de i stedet var fyldt med håb og positive ting, ville det smitte af på barnet, siger hun.

Line Andreasen er i øvrigt blevet student og har søgt ind på universitetet for at læse matematik og økonomi efter sommerferien.