Luksusbørnehave klager til minister

En privat børnehave i Svendborg har lange udsigter, efter at miljøcenter Fyn har spændt ben for projektet. Bagmændene klager nu til Miljøministeren.

En privat børnehave i Svendborg med bedre normering og mere tid til børnene har været undervejs i otte måneder. Men projektet er ikke kommet længere end selve idékataloget, trods stor velvilje fra borgmesteren. Folkene bag børnehaven føler sig udsat for en "magtfordrejning".

De havde søgt dispensation af Miljøcenter Fyn til at få lov til at bygge i Skovsbo ved Svendborg, men har nu fået afslag.

- Miljøcenter Fyn har givet os afslag, men afslaget er givet uden begrundelse, og det er magtfordrejning. Det agter vi at forfølge ved at klage til miljøministeren, siger Tom Jørgensen, en af de to bagmænd, til Ritzau. Hvis ikke miljøministeren er lydhør, vil de bringe sagen videre til ombudsmanden.

Oversigt

    Oversigt