Lundsgaard forlader De konservative

De Konservatives byrådsmedlem Jørgen Lundsgaard forlader sit parti og bliver løsgænger efter længere tids uenighed med partiets bestyrelse.

Jørgen Lundsgaard fortsætter som løsgænger i byrådet og overvejer op til valget om et års tid om han vil stille op igen som løsgænger eller for en anden liste.

- Jeg kunne være blevet, og havde også gerne taget slagsmålet, hvis det havde handlet om at sikre stemmer eller kæmpe for mærkesager. Men når angrebene bliver så personlige, så er det umuligt. Så kan jeg bruge min tid på noget bedre end at slås med folk, der burde støtte mig, siger Jørgen Lundsgaard til Fyns Amts Avis.

Jørgen Lundsgaard blev vraget som spidskandidat af sit parti i oktober efter at han havde brudt med partiets linje om at kæmpe for byhavn. Lundsgaard ønsker en erhvervshavn i Svendborg Havn.

Oversigt

    Oversigt