Mange penge i hjerteforeningens hjerter

Hjerteforeningens første landsindsamling gik godt i Svendborg

Den første landsindsamling nogensinde for Hjerteforeningen bankede afsted i dag søndag. På landsplan samlede de mange frivillige i alt 3,6 millioner kroner ind. 

I Svendborg var i alt 60 frivillige ude at banke døre og her samlede de 62.762 kroner ind. 

-Folk har haft en god oplevelse og er blevet taget godt i mod, siger Kirsten Kittner, formand for Hjerteforeningen i Svendborg. 

Pengene skal gå til  forebyggelse, forskning og patientstøtte til folk, der lider af hjerte-kar-sygdomme.  Det forventes, at ca. 485.000 danskere i 2020 vil være ramt af en hjerte-kar-sygdom.

- Forebyggelse og forskning har bragt os langt. Dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme er nedbragt med 60 procent i løbet af de seneste 20 år. Men det er fortsat hver fjerde dansker, der dør af en hjerte-kar-sygdom. Så der er stadig meget at gøre, og vi har behov for al den støtte, vi kan få, siger Kim Høgh, adminstrerende direktør i Hjerteforeningen.

Ovenfor kan du høre, hvordan det gik for indsamleren Sten med at samle penge ind. 

Oversigt

    Oversigt