Midaldrende mand anholdt foran diskotek

En 40-årig mand blev smidt ud af diskotek i Odense og hentet af politiet fredag nat. Senere samme nat måtte politiet også hente en 28-årig fuld mand i Svendborg.

Natten til lørdag måtte personalet på et diskotek på Klingenberg i Odense smide en 40-årig gæst ud. Manden var så fuld, at han ikke kunne opføre sig ordentligt.

Klokken 00.49 blev politiet tilkaldt.

- Da vi kommer frem, står han allerede ude foran, men han er simpelthen så beruset, at vi tager ham med ind på politigården, fortæller Fyns Politis vagtchef Hans Jørgen Larsen. 

Rettelse
Clock01. sep 2018, kl. 13:20
Politiet oplyste fejlagtigt, at den 40-årige mand blev smidt ud af Aya Club. Det er ikke korrekt oplyser personalet på Aya Club.

Lørdag morgen ligger manden og sover sin brandert ud, men inden længe bliver både han og en 28-årig mand i cellen ved siden af vækket og sendt hjem for at pleje tømmermændene.

Aggressiv 28-årig

Fredag nat måtte politiet nemlig også sende en patrulje til Crazy Daisy i Frederiksgade i Svendborg, hvor den 28-årige mand blev anholdt. 

Heller ikke han vidste ifølge politiet, hvordan man opførte sig i nattelivet. 

- Han var provokerende, havde aggressiv adfærd og opførte sig utidigt over for gæsterne. Han var temmelig beruset, og ville ikke selv forlade stedet, da han blev smidt ud, fortæller Hans Jørgen Larsen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt