Nikolaj Jacobsen fravælger Kirkeløkke-konkurrent til første EM-kamp

Herrelandstræner Nikolaj Jacobsen har sorteret GOG-profilen Niclas Kirkeløkkes direkte konkurrent fra til den første EM-kamp mod Ungarn.

Danmarks landstræner Nikolaj Jacobsen har at besluttet at sende højrebacken Peter Balling helt ud af truppen og op på tribunen til EM-premieren mod Ungarn lørdag aften.

Det oplyser Jacobsen på et pressemøde i Kroatien fredag eftermiddag ifølge Ritzau.

Den beslutning er gode nyheder for fynboen Niclas Kirkeløkke, der dermed er den eneste venstrehåndede højreback i truppen til kampen mod ungarerne.

- Niclas har nogle større egenskaber, og i morgen vil vi blive trykket godt af Ungarn, og så vil jeg - specielt på den lange side - have muligheden for at beholde en venstrehåndet spiller på banen, siger Nikolaj Jacobsen til TV 2 Sport

For mange spillere med

Den fynske landstræner var valgt at tage 17 spillere med til slutrunden, hvilket betyder at han skal fravælge en spiller før hver enkelt kamp.

I åbningskampen mod Ungarn er sorteper altså havnet hos venstrehåndsskytten Peter Balling fra TTH Holstebro.

Ud over Balling indeholder det danske hold kun én decideret højreback i form af GOG-talentet Niclas Kirkeløkke, og det bliver altså den unge GOG-spiller, der skal løfte den store opgave mod Ungarn.

Derudover kan både Morten Olsen og Mads Mensah Larsen også spille pladsen, men de er begge højrehåndede.

Ved EM er Danmark havnet i gruppe D sammen med Spanien, Ungarn og Tjekkiet, hvoraf de tre bedste kvalificerer sig til mellemrunden.

Åbningskampen mod Ungarn begynder klokken 20.30 lørdag aften. 

 

Oversigt

    Oversigt