Nyt naturområde åbnes

Naturstyrelsen og Svendborg Kommune har købt naturområdet Rødme Svinehaver i Egebjerg Bakker og åbner det snart for offentligheden.

Naturstyrelsen Fyn er gået igang med at forbedre adgangsforholdene til området og at etablere stier igennem det.

Der bliver sat skilte op med oplysninger om de naturskatte, man kommer forbi, og der bliver lavet et opholdssted med bålplads og bord og bænke.

Naturstyrelsen og Svendborg Kommune arrangerer en vandretur i Rødme Svinehaver søndag den 9. november klokken 14 - 16.

Oversigt

    Oversigt