Også færre tog på Svendborgbanen tirsdag og onsdag

En fejl på et sporskifte i Årslev giver færre togafgange mellem Svendborg og Odense både tirsdag og onsdag.

Søndag erkendte DSB og Banedanmark en fejl på et sporskifte i Årslev, en fejl der allerede mandag betød færre tog på Svendborgbanen.

Arbejdet med at udbedre fejlen trækker ud. I hvert fald meddeler DSB, at der også både tirsdag og onsdag kun vil køre ét tog i timen på strækningen mellem Svendborg og Odense.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med afgang fra Odense kører toget på minuttal 13, og i den anden ende af banen afgår toget fra Svendborg mod Odense på minuttal 02.

DSB vil i stedet forsøge at kompensere for færre afgange ved at give flere siddepladser i de tog, der kører.

- Vi forsøger, at sætte flere vogne på de øvrige tog på strækningen, så der er plads til alle, fortæller DSB.

 

Oversigt

    Oversigt