OL for ældre i Svendborg

For femte år i træk blev der onsdag afholdt ældre-OL i Svendborg, og selvom deltagerne er oppe i årene, har de på ingen ingen måde mistet konkurrence-genet.

Håndboldkvindernes landsholdstræner Jan Pytlick satte onsdag formiddag gang i de lokale olympiske lege for ældre i Svendborg Kommune.

Gennem de seneste måneder har de 500 ældre trænet i de forskellige discipliner, som de konkurrerer i. Det er kuglekast a la petanque, ærteposekast, duocykelræs, ludo, bowling samt tegn og gæt-konkurrence.

Som ved OL var der præmier til de tre bedste i hver disciplin, ligesom der var en vandrepokal til det plejecenter, der vandt flest medaljer.

Oversigt

    Oversigt