Påsat brand: Flere end 20 biler forsøgt brændt af

Fredag aften stod syv biler i flammer, mens 15-20 også var forsøgt antændt på Tanghavevej i Oure.

Fredag aften ved 22.30-tiden skulle Fyns Politi rykke hurtigt ud til Tanghavevej i Oure, da de fik en anmeldelse om, at syv biler hos leasing-firmaet Danica stod i flammer.

- Vores foreløbige undersøgelser viser, at det helt klart er påsat brand, siger vagtchef hos Fyns Politi Anders Furbo Therkelsen.

Ifølge politiet er i alt syv biler brændt, mens yderligere 15-20 biler er forsøgt påsat.

Fyns Politi kender endnu ikke til motivet bag branden, og de har heller ikke nogen mistanke i kikkerten.

Naboere tilkaldte politiet

Det var beboere fra nærområdet, der fredag aften klokken 22.38 ringede efter politiet.

- Nogle der bor i området kunne se, at der stod flere biler i flammer, siger Anders Furbo Therkelsen.

Området har været afspærret fredag nat, hvor der er blevet foretaget brandtekniske undersøgelser.

Sagen er nu sendt videre til efterforskningsafdelingen, hvor det faktiske hændelsesforløb skal kortlægges.

Se videoen fra Local Eyes her:

 

 

Oversigt

    Oversigt