Person død i forbindelse med brand

I forbindelse med en brand i et værtshus på Sydfyn undersøger politiet, hvordan en person er død.

 
 

En brand har tidligt mandag morgen hærget et værtshus i den sydfynske by Ollerup, og politiet oplyser, at en person er fundet død.

- Vi er ved at undersøge, hvordan personen er død, og der går nok nogle timer, før vi kan sige mere, siger politikommissær Carsten Mogensen.

Branden opstod lidt efter klokken 04.30 på værtshuset Kompasset, men også bag ejendommen skal der have været ild.

Området omkring værtshuset er spærret af. Det samme er dele af den nærliggende sidevej Østre Stationsvej.

Politiet har undersøgt området med hunde, men vil altså endnu ikke sige mere om, hvad der kan være sket.

Oversigt

    Oversigt