11. okt. 2021 kl. 10:36
Emil Helms/Ritzau Scanpix

Podere står uden job: Hoteller og restauranter er klar til at ansætte

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Lynteststederne lukker, og det efterlader tusindvis af arbejdsløse podere. Men der er håb for poderne hos hotel- og restaurationsbranchen.

På Hotel Svendborg går gæster ind og ud ad svingdøren søndag aften. Restauranten holder søndagslukket, men på andre hverdagsaftener er der fyldt i både bar og restaurant.

Problemet er, at der ikke er nok folk til at gøre rent, vaske op og servicere gæsterne.

Læs også: Tusindvis af podere er nu uden job
Gå tilbage Del
10. okt. 2021 kl. 10:06

Tusindvis af podere er nu uden job

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Alle lyntestcentrene, som private udbydere driver, lukkede senest lørdag. Det efterlader tusindvis uden job.

Senest lørdag skulle lyntestcentre over hele landet være lukket. Og det efterlader tusindvis af corona-podere uden job.

Men de tre udbydere af lyntest Carelink, Falck og Copenhagen Medical lader langtfra de mange tidligere ansatte i stikken.

I stedet har udbyderne ihærdigt forsøgt at matche deres ansatte med ledige job.

Copenhagen Medical holdt i september to jobmesser, hvor virksomheder og poderne kunne møde hinanden. Det var en stor succes, fortæller presseansvarlig Trine Baadsgaard.

- Virksomhederne har været virkelig glade for det. De mangler ansatte, og vi har snart nogle, der mangler et job, siger hun.

Også Falck afholder for tiden jobmesser for deres mange podere.

6. oktober blev der afholdt messe i Aalborg, ligesom der i den følgende uge vil være jobmesser i Aarhus og Roskilde.

På Copenhagen Medicals jobmesse i september var blandt andet virksomheden Forenede Hotelservice med.

Det har givet ansatte til virksomheden, fortæller administrerende direktør Ricco Alvarez.

- Det er svært at finde folk for tiden, så det her var en oplagt mulighed til at få noget kvalificeret arbejdskraft. Og vi fik da også ansat flere i forbindelse med jobmessen, siger han.

Restauranter og hoteller har i månedsvis hungret efter arbejdskraft, som de har haft svært ved at skaffe efter genåbningen.

Horestas medlemmer har stor interesse i at deltage på jobmesser og er mere end klar til at ansætte poderne, siger Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent i Horesta.

- Mange podere er ikke de tunge ledige. De vil gerne finde noget andet arbejde. Og de har løst en opgave, hvor de har skullet betjene danskerne, så mange af dem er allerede servicemindede og udadvendte.

- Derfor er vi meget klar til at tage imod dem til mange typer job. Flere virksomheder havde endda kontrakter med til jobmesserne, fordi de så gerne vil ansætte folk, siger han.

Det er ikke kun virksomheder, der er til stede på testudbydernes jobmesser.

Alle udbydere har lavet samarbejde med Sosu-skolerne. Her forsøger de at matche de podere, der har fået en interesse for det sundhedsfaglige, med en uddannelse som eksempelvis sosu-assistent eller -hjælper.

Der er nemlig virkelig brug for nye studerende netop her, lyder det fra Sosu-skolerne.

- Da det hele åbnede, havde vi mistet 15 procent af vores faglærte, og vi stod og skulle finde ufaglærte medarbejdere. Det var et problem at finde, og det er det stadig, fortæller direktør på Hotel Svendborg, Tom Pelle Jensen.

Han mener en del af forklaringen på den manglende arbejdskraft er, at så mange fik jobs som podere. Men nu er der lys forude i hotel- og restaurationsbranchen.

Podere i job

Rundt omkring på Fyn kan restauranter allerede mærke de første tegn på kommende medarbejdere. På Restaurant Vandkanten i Falsled er der tikket et par ansøgninger ind fra folk, der skriver, at de tidligere har været podere.

“Jeg tror nu godt, vi kan konkurrere. For I vores branche får de unge løsarbejdere 150+ kroner i timen, så det er også penge”

— Tom Pelle Jensen, direktør, Hotel Svendborg

På Hotel Svendborg tror man netop på, at de vil få løsarbejdere, altså unge timelønnede tjenere, opvaskere, stuepiger og så videre, der tidligere har stukket en vatpind i næsen på folk. Da det var på sit højeste på Fyn, talte det 3.000 lyntest-podere. 

- Vi tror, det er én af grundene til, at det har været svært, siger Tom Pelle Jensen.

- For et hotel af den her størrelse har vi cirka 300 til 400 gæster hver fredag og lørdag, hvor der skal bruges 20 løsarbejdere. Så mange af de unge, der har været podere, vil vi gerne have fat i, når vi skal køre julefrokoster.

Konkurrencedygtig branche

Som poder har det været muligt at hive en timeløn på op til 250 kroner i timen hjem, og spørgsmålet er, om hotel- og restaurationsbranchen kan trække de nu arbejdsløse podere til, når lønnen er lavere.

Læs også: Manglen på ansatte i servicebranchen er rekordhøjt
Gå tilbage Del
30. aug. 2021 kl. 16:04

Manglen på ansatte i servicebranchen er rekordhøjt

Andelen af virksomheder i servicebranchen, der mangler hænder, er aldrig set større hos Danmarks Statistik.

Andelen af virksomheder i servicebranchen, der melder om mangel på arbejdskraft, er rekordhøjt.

I august meldte 28 procent af virksomhederne i branchen om mangel på hænder. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Det er den højeste andel i de ti år, statistikken er lavet.

Det er især hoteller, hvor det gør sig gældende, da 80 procent mangler ansatte, mens det for restauranter er 62 procent.

I bygge- og anlægsbranchen melder 43 procent om mangel på hænder, hvilket er den højeste andel i 15 år.

En vedvarende udfordring

Hos Sydbank vurderer cheføkonom Søren Kristensen, at det går ud over den økonomiske vækst i Danmark, at virksomhederne ikke kan få besat alle sine stillinger.

- Selv om vi på den ene side kan glæde os over, at det går godt i dansk økonomi, så kan vi ærgre os over, at det kunne være gået endnu bedre.

- Noget af manglen på arbejdskraft hænger sammen med, at store dele af servicesektoren har slået dørene op på vid gab henover sommeren. Derfor har mange skullet bruge kokke og tjenere på samme tidspunkt.

- Derfor kan problemerne aftage lidt henover efteråret, men grundlæggende vurderer vi dog, at det er en udfordring, der er kommet for at blive, siger Søren Kristensen i en skriftlig kommentar.

Testcentre tiltrækker medarbejdere

Hos Danske Bank påpeger cheføkonom Las Olsen, at manglen på arbejdskraft skal ses i sammenhæng med, at rigtig mange har haft arbejde i testcentre eller vaccinationscentre.

- Det taler for, at det bliver lidt nemmere for virksomhederne i den kommende tid, men der er ingen grund til at tro, at det bliver nemt, siger han i en kommentar.

Statistikken er landet mandag, hvor regeringen præsenterer sit finanslovudspil for 2022.

Tendensen rammer også Fyn

Også på Fyn oplever man, at det er særdeles vanskeligt at finde personale til servicebranchen. Det fortæller blandt andre Anders Jensen, der er bestyrer af restauranten Under Uret i Svendborg. 

- Vi kan genkende de tal, der er kommet frem fra Danmarks Statistik. Særligt i forhold til manglen på køkkenpersonale, hvor vi er rigtig hårdt ramt på bemandingen, siger han til TV 2 Fyn og fortsætter. 

- Det er noget, vi generelt oplever. Jeg ved, at der er andre caféer hernede, der ligesom os, har været tyndt bemandet. Jeg ved, de også har mistet ansatte, der er blevet tilbudt job andetsteds. De har også haft svært ved at finde nyt personale efterfølgende.

Også bestyrelsesmedlem i Horesta Tom Pelle Jensen bekræfter, at tallene afspejles på Fyn.

- Vi kan genkende tallene, men det er vigtigt at understrege, at det skyldes mere end blot de mange poderjob. Vi har, foruden de mange medarbejdere, der fik job som podere, også mistet en række faglærte til andre brancher. Det er den cocktail, der rammer så hårdt. 

- Ja, spørgsmålet er, om de har tjent for meget til at ville arbejde resten af året, smiler Tom Pelle Jensen, men tilføjer så:

- Jeg tror nu godt, vi kan konkurrere. For I vores branche får de unge løsarbejdere 150+ kroner i timen, så det er også penge. Jeg tænker mere over, at vi skal kunne konkurrere med kommunerne, hvor der også mangler sosu'er. Men jeg tror på det, fastslår Tom Pelle Jensen.

Video: Anders Høgh

13. dec. 2024 kl. 14:58
Tophistorie
Ole Holbech/Tobias Aas Christensen

Eksklusiv rockerborg sat til salg - nu kan den blive din

LYT
Del
Link
kopieret!

Langelandsvej 24 er en adresse, der for dem, der bare har fulgt en lille smule med i rocker- og bandesituationen på Fyn, vil vække genkendelse.

Beliggende i Nyborgs vestlige industrikvarter, gemmer en 122 kvadratmeter stor villa med tilhørende gildesal sig bag høje stakitter, og udgjorde indtil tidligere i år ét af to tilholdssteder for Hells Angels på Fyn.

Men den 20. juli fik rockerne nok, efter ti måneder med opholdsforbud fra Fyns Politi.

Derfor mødte de op med et sjak flyttefolk og rømmede de lejede lokaler. Nu forsøger udlejeren at komme helt af med ejendommen - og til en ganske favorabel pris for de mange kvadratmeter.

Koster to millioner

Med en salgspris på en million og 995 tusind kroner, kan den tidligere rockerborg og al dens historie blive din helt egen. Det fremgår af et salgsopslag på ejendomsmægleren Estate’s hjemmeside.

Ejendomsmægleren skilter dog ikke med, hvem de tidligere beboere var.

- Du har kort afstand til skole, daginstitutioner og Nyborgs centrum. Samtidig kommer du til at bo i den del af byen, hvor du får allernemmest adgang til motorvejsnettet, lyder det i stedet i annoncen.

Kigger man på billederne tilknyttet salgsannoncen, står det dog hurtigt klart, at ejendommen har været et rent slaraffenland for rockerne.

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

En enorm gildesal på 160 kvadratmeter er indrettet med bar, garderobe, store lædersofaer og et anlæg der ville få naboerne til at brokke sig, hvis ikke ejendommen lå i et industrikvarter.

Sidstnævnte skal man dog ikke bekymre sig om, fremgår det af salgsopstillingen, da lokalet er lydisoleret.

- Hvad der før var rummelig lagerhal, er i dag omdannet til en misundelsesværdig gildesal med egen bar, loungemiljø, garderobe samt stort badeværelse med toiletter og pissoir, står der i beskrivelsen.

Nydeligt bag en hård facade

TV 2 Fyn har været i kontakt med ejendomsmægler Flemming Thomsen, som fortæller at der allerede har været to fremvisninger af ejendommen, efter den har været på markedet i to uger. Flere fremvisninger er planlagt.

Han ønsker dog ikke, at TV 2 Fyn viderebringer billederne af ejendommen indefra, som kan ses i salgsannoncen.

Udvendigt fremstår ejendommen noget rodet og misligholdt. Det er tydeligt, at rockerne ikke er gået op i havearbejde. En rusten olietønde med ordene “Devils Choice Central” indgraveret, vidner om stedets fortid.

Indvendigt er det dog en helt anden historie. Her er det moderne interiør, nye hårde hvidevarer og generelt pæne lokaler det, som karakteriserer bygningen.

Ud over gildesalen hører der en udestue, tre udhuse og en carport med til ejendommen. Det giver 132 kvadratmeter oveni hatten.

13. dec. 2024 kl. 18:49

Gigant lukker padel-centre

LYT
Del
Link
kopieret!

Kun tre år efter, at firmaet Ledap, der er en af landets største padel-firmaer, startede op i Danmark, har firmaet valgt at kaste håndklædet i ringen.

Det skriver Finans, som har talt med Mads Ryder, der er administrerende direktør i koncernen.

irmaet, der er ejet af den svenske kapitalfond Triton, har besluttet at forlade det danske marked og lukke sit danske selskab, der driver centrene We Are Padel.

De fleste centre er angiveligt allerede solgt, skriver Finans.

We Are Padel har centre i Nyborg og Svendborg. Hvorvidt disse centre er solgt er uvist.

13. dec. 2024 kl. 17:59
Fyn
Thomas Mengers Karstensen

Efter fynsk skandalesag: Mindre snik-snak om lægehonorarer

LYT
Del
Link
kopieret!

Selv om sundhedsreformen ikke er vedtaget endnu, har landets regioner lagt pres på de danske læger.

Man vil ikke længere bruge unødig tid på at diskutere med lægerne, om der er tale om snyd eller manglende forståelse af overenskomsten, når der er rod i lægernes honorarafregning.

Det fremgår af en orientering til politikerne i regionsrådet i Region Syddanmark på baggrund af reformudkastet til sundhedsreformen.

Regionerne ønsker, at de såkaldte samarbejdsudvalg nedlægges.

Domstolslignende organ

I dag har regionerne et samarbejdsudvalg med lige mange læger og politikere og ud over at drøfte det generelle samarbejde mellem region og læger, får man også sager til afgørelse, der drejer sig om lægernes honorarafregning og ydelsestakster.

Kan parterne ikke blive enige, ryger sagerne videre til Landssamarbejdsudvalget.

Er politikere og læger i Landssamarbejdsudvalget enige, kan der idømmes bøder, gives advarsler og pålæg om tilbagebetalinger og fratagelse af autorisation.

Men der kan også være tale om, at parterne blot finder sammen om en fælles fortolkningspraksis af forskellige ydelser og honorarer.

Kan man heller ikke blive enige her, kan sagerne løbe ud i sandet.

Nu ligger der et forslag om at nedlægge samarbejdsudvalgene, og at uenigheder mellem lægerne og regionen afgøres i et ”domstolslignende” tvistløsningssystem, hedder det i en orientering, som regionsrådet har fået.

Slut med snik-snak

Og det glæder Annette Blynel, medlem af samarbejdsudvalget og regionsrådet for SF.

- Vi har hidtil haft et system, hvor man skal aftale sig til en sanktion. Og hvor den ene part er en interesseorganisation, der tager lægernes standpunkt. Jeg har hele tiden ment, at vi bør have et system, hvor vi følger retssystemet.

- I dag sidder vi tit i situationer, hvor lægerne siger, at de desværre ikke forstod overenskomsten, at det er for kompliceret og giver en undskyldning og tilbagebetaler pengene. Det er for nemt. Vi skal have et mere håndfast system, siger Annette Blynel.

Tungt system

Ifølge lektor i sundhedsjura Kent Kristensen fra Aalborg Universitet er der blevet lyttet til regionerne, når samarbejdsnævnene nu foreslås nedlagt i den nye sundhedsreform.

- Det er et system, som regionerne har opfattet som meget tungt at arbejde med og hæmmer den kontrol, de har med ydelserne hos de praktiserende læger. Jeg tror, man skal se forslaget fra regionerne i lyset af, at man vil have nogle bedre styringsmuligheder over for de praktiserende læger.

- Regionen får mulighed for hurtigt at gribe administrativt ind med sanktioner, som lægerne, hvis de er uenige, så kan indbringe i det nye opmands- eller tvistsystem, siger Kent Kristensen.

Læger beklager

De praktiserende lægers formand i region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, beklager udsigten til, at samarbejdsudvalgene nu nedlægges.

- Det er det eneste sted, hvor vi i dag har mulighed for at tale direkte med politikerne i regionen, og vi taler jo om mange andre forhold end ydelser og honorarer. Vi har andre samarbejdsfora, men det i forhold til sygehusledelserne og direktionen i regionen, siger hun.

Forslaget har allerede været i høring hos de praktiserende læger, der ikke har udtrykt begejstring for forslaget, men Birgitte Ries Møller erkender også, at det ligger udenfor de praktiserende lægers indflydelse at ændre på regionernes ønske.

13. dec. 2024 kl. 17:01

Nabo til stor brand blev bedt om at pakke taske

LYT
Del
Link
kopieret!

Da Heidi Sohnesen kom hjem fra arbejde, udspillede der sig et drama på nabogrunden. Og der gik ikke længe før hun blev inddraget i dramatikken.

Politiet bankede nemlig på, og bad hende forberede sig på en evakuering, da naboejendommen stod i lys lue.

Årsagen til branden er endnu ukendt. Brandtekniske undersøgelser har været i gang siden slukningsarbejdet blev afsluttet.

Læs også: Se den vilde video: Øjenvidne hørte kraftige knald ved voldsom brand
Gå tilbage Del
12. dec. 2024 kl. 18:58

Se den vilde video: Øjenvidne hørte kraftige knald ved voldsom brand

Den voldsomme brand, der lige nu foregår i et hus med tilstødende værksted i Nørre Aaby på Vestfyn, har bredt sig til et større metalskur, beretter Local Eyes’ fotograf Frants Johannsen, der er til stede ved branden.

- Jeg hørte nogle kraftige knald derinde fra, så jeg går ud fra, at nogle trykflasker er sprængt i luften, siger han til TV 2 Fyn.

Ifølge øjenvidnet “farer brandfolk rundt om bygningen”, og de har lige nu placereret sig i tre stationer, hvor slukningsarbejdet foregår fra.

- Der er to til tre brandbiler ved hver station, siger øjenvidnet og tilføjer, at brandfolkene benytter haver, der støder op til huset og værkstedet, til slukningsarbejdet.

- Vi kæmper

Ifølge øjenvidnet er der stadig synlige flammer ved huset, og han kan se “røg, der vælter op”.

Han påpeger, at brandfolkene ikke bliver færdige med slukningsarbejdet lige foreløbig. De har “meget travlt”.

- Det ligner dog, at de har nogenlunde styr på hovedbygningen, siger øjenvidnet.

Operationschef hos Trekant Brand Erik Eg oplyste tidligere torsdag til TV 2 Fyn, at 28 brandfolk arbejder på stedet, og det gør de endnu, beretter øjenvidnet.

- Herfra, hvor jeg står, kan jeg i hvert fald tælle 12, siger han.

Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud til stedet.

- Vi kæmper for at bevare huset, sagde operationschef Erik Eg. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lød det videre.

Ingen personer er kommet til skade ved branden.

Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.

Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.

Local Eyes
Local Eyes
Local Eyes
Presse-fotos.dk
/
13. dec. 2024 kl. 16:05

Hvert tredje stykke fyrværkeri dumper Sikkerhedsstyrelsens tjek

LYT
Del
Link
kopieret!

Hvert tredje stykke fyrværkeri, som Sikkerhedsstyrelsen har tjekket forud for nytåret, er fejlbehæftet.

Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Det er alt for mange fejl, som vi finder i vores kontroller, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Nicoline Zederkof Jensen.

Ud af 76 testede produkter har 24 af dem haft så alvorlige fejl, at styrelsen har givet påbud om tilbagetrækning.

Sidste nytårsaften kom 192 personer til skade i forbindelse med fyrværkeri nytårsaften.

34 af de 192 personer fik alvorlige fyrværkeriskader, fremgår det af en opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital (OUH).

13. dec. 2024 kl. 14:35

OB-koryfæer snakker om storhedstiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Podcasten Stemmer fra Ådalen sendte torsdag live fra Storms Pakhus i Odense.

Miraklet i Madrid og andre anekdoter fra OBs storhedstid i 80’erne, 90’er og 00’erne var på programmet, da vært Martin Davidsen havde besøg af den tidligere træner og sportsdirektør Kim Brink og spilleren Carsten Hemmingsen.

Du kan se og høre hele liveudsendelsen her

13. dec. 2024 kl. 13:17
TV 2

Supermarked bruger fiktiv gård til at sælge grisekød

LYT
Del
Link
kopieret!

Supermarkedskæden Lidl markedsfører sit svinekød under navnet Vilstrupgård.

Men selvom Vilstrupgård faktisk findes, har gården slet ikke nogen dyr og har ikke haft det i mange år. Det skriver TV 2.

Det kød, der ligger i Lidls montrer, kommer altså slet ikke fra Vilstrupgård nær Kolding - og har aldrig gjort det. I stedet stammer kødet fra flere andre gårde.

Ifølge Lidls presseansvarlige, Thomas Sejersen, er navnet Vilstrupgård er et private label. Altså en betegnelse for en supermarkedskædes eget produkt.

- Navnet er et brandnavn - ligesom alle mulige andre brandnavne i hele verden, skriver den presseansvarlige til TV 2.

13. dec. 2024 kl. 12:24

Årets ord er netop kåret - og på Fyn har vi sagt det meget

LYT
Del
Link
kopieret!

'Fedtemøg' er kåret som Årets ord og er det, der bedst karakteriserer 2024. Det skriver Dansk Sprognævn på sin hjemmeside. Det er et særdeles velkendt ord, som vi mange gange i løbet af året har nævnt her på TV 2 Fyn i forbindelse med historier om tilstanden i blandt andet Det Sydfynske Øhav.

I år har danskerne indstillet cirka 150 forskellige ord til Dansk Sprognævn.

borger.dk

Fynsk by får millioner til kystsikring

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er millioner af kroner på vej til Faaborg-Midtfyn Kommune til gavn for kystsikring og sikring mod stormflod i fremtiden.

Staten sender 11,1 millioner kroner til Sydvestfyn som en del af Statens Kystpulje. Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

Pengene skal blandt andet gå til en højvandsmur og stormflodsporte, skriver TV 2.

I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.

Flere af projekterne kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.

13. dec. 2024 kl. 11:13
Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Nu bliver det billigere at køre over Storebæltsbroen - men kun for nogle

LYT
Del
Link
kopieret!

Fra årsskiftet bliver det 45 kroner billigere at krydse Storebæltsbroen for både person- og varebiler - hvis du betaler i betalingsanlægget.

Det vil fortsat være billigst at bruge de automatiske løsninger med nummerplade eller brobizz, men forskellen bliver fra årsskiftet mindre.

- Det er godt nyt for dem, der kun sjældent skal over broen i bil og derfor ikke har en automatisk betalingsløsning, siger transportminister Thomas Danielsen i en pressemeddelelse.

Nedsættelsen af kontantpriserne vil forlænge tilbagebetalingstiden på gælden i A/S Storebælt med omkring et år, så Storebæltsforbindelsen forventes at være gældfri i 2035.

13. dec. 2024 kl. 10:59

Mistænker social dumping i seks ud af otte virksomheder

LYT
Del
Link
kopieret!

Seks virksomheder i Odense har pådraget sig Skattestyrelsens opmærksomhed, da der er mistanke om social dumping. I alt besøgte styrelsen og Arbejdstilsynet otte virksomheder i Odense. Kun i to ud af de i alt otte besøg blev der ikke fundet indikation på snyd.

Kontrollerne er sket i forbindelse med Skattestyrelsens og Arbejdstilsynets landsdækkende aktion. Det er den ottende i år.

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrollerne fokus på, at især udenlandske virksomheder og ansatte afregner korrekt skat og moms til Danmark.

Yderligere kontrol

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger om dem indikerer, at der kan være problemer med social dumping. I Odense fandt vi problemer i seks af de otte virksomheder, vi besøgte. Og dermed seks virksomheder, der potentielt er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, der er funktionsleder i Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

De seks virksomheder kan alle se frem til yderligere kontrol, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på seks virksomheder i Odense, skyldes det, at vi enten denne gang eller ved tidligere kontroller har oplevet uregelmæssigheder i lønregnskabet, som vi skal have set nærmere på. Samtidigt er der indikationer på manglende indbetaling af arbejdsudlejeskat, ligesom der skal kigges nærmere på skattepligtsforhold, siger Ernst O. Nielsen.

Alle seks virksomheder er i byggebranchen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her